Bedre pensionsforhold for fleksjobbere

05-02-2013

Personer, som ansættes i fleksjob i staten, har hidtil risikeret at komme i klemme i pensionsreglerne. I nogle tilfælde har deres overgang til en ny pensionsordning betydet, at de ikke på normale vilkår har kunnet få risikodækning, herunder gruppelivsforsikring. Det problem er nu løst gennem en aftale mellem Finansministeriet og CO10 samt de øvrige centralorganisationer.

Aftalen gælder for overenskomstansatte, der ansættes i et fleksjob fra januar 2013 og frem. Den indebærer, at de fleksjobbere, som ellers ville miste risikodækning, nu kan bede deres arbejdsgiver om at få pensionsbidraget indbetalt ”med frigørende virkning” til deres hidtidige pensionsordning.

Fleksjobberens arbejdsgiver er dermed frigjort fra overenskomstens bestemmelse om at pensionsbidraget altid skal indbetales til PFA. Aftalen kan studeres her.

Blandt sine medlemmer har Organistforeningen registreret tre overenskomstansatte organister, som er ansat på fleksjob-vilkår.
Filip