Kirkemusikerne får fast observatørstatus i kirkeråd

24-04-2014

Forslaget om en strukturreform for folkekirken skal efter planen til afstemning i Folketinget til efteråret. Hvis det bliver vedtaget, kommer der til at sidde en kirkemusiker med ved bordet, når vigtige beslutninger for folkekirken skal diskuteres.

Af Filip Graugaard Esmarch


I begyndelsen af april præsenterede kirkeminister Marianne Jelved betænkningen fra Udvalget om, en mere sammenhængende og moderne styringssstruktur for folkekirken. Heri foreslås det, at et kommende kirkeråd, det såkaldte
Folkekirkens Fællesudvalg, skal bestå af 26 medlemmer samt to observatører fra kirkens personaleorganisationer.
 

Den ene observatør repræsenterer kirkemusikernes organisationer, og den anden udpeges af de øvrige kirkefunktionærer. Set med kirkefunktionær-briller er der dermed sket en betydelig forbedring i forhold til det foreløbige debatoplæg om en styringsreform fra april 2013. Heri lød anbefalingen, at blot en enkelt observatør skulle udpeges af kirkefunktionær-organisationerne.

 

Dette skal dog ses i forhold til, at folkekirkens ansatte blandt fællesudvalgets fuldgyldige medlemmer er repræsenteret med tre præster, to provster og to biskopper – og ingen kirkefunktionærer.

 

Musikere med særlig indsigt

Hans Gammeltoft-Hansen, der er formand for strukturudvalget, vurderer, at det ikke i praksis vil have den store betydning, hvilken status man kommer til at have i Folkekirkens Fællesudvalg.

 

”Jeg tror ikke, at der vil blive mange egentlige afstemninger i et sådant organ. Derfor vil det være langt det vigtigste at sidde med ved bordet, altså at kunne tage del i diskussionerne og på denne måde påvirke opfattelsen og resultaterne,” lyder det fra Hans Gammeltoft-Hansen.

 

Det svarer i øvrigt meget godt til, hvad jeg har hørt flere organister sige under debatten: At når kirkemusikerne gerne ville sikres en plads i et fælles folkekirkeligt organ, var det ikke så meget et fagforeningsmæssigt synspunkt, men et udtryk for, at kirkemusikerne har en særlig indsigt og erfaring, som det er meget væsentligt at få inddraget, ikke mindst i spørgsmål om folkekirkens indre anliggender,” tilføjer han.

 

Ny høringsrunde til maj

Folkekirkens indre anliggende handler ikke mindst om ritualer og liturgi samt udgivelse af bibel og salmebog. Hvem der bestemmer over de indre anliggender, kan derfor have stor betydning for kirkemusikkens rammer i fremtiden.

 

Baggrunden for at ændre på folkekirkens styringsstruktur er især, at Folketingets nuværende magt over folkekirken forekommer mere unaturlig, i takt med at en mindre andel af Folketinget er medlem af folkekirken. Ønsket er derfor at give folkekirkens medlemmer og dens præster mere at skulle have sagt, når det gælder kirkens økonomi og dens indre anliggender. Samtidig er der en ønske om at gøre det mere klart, hvem der egentlig gør hvad i folkekirken.

 

Strukturudvalgets betænkning er nu i offentlig høring frem til udgangen af maj. Herefter forventes det, at der vil kunne udformes et lovforslag, som kan fremsættes i Folketinget til efteråret.

 

Den 448 sider lange betænkning kan downloades her, hvor der også ligger et kort resume.