Kirkefunktionærer: ikke godt nok med to observatører

25-06-2014

Er det rimeligt, at et Folkekirkens Fællesudvalg skal indbefatte en kirkemusiker og en enkelt repræsentant for de øvrige kirkefunktionærer – begge uden stemmeret? Det er der lidt forskellige holdninger til hos organisationerne og kirkemusikskolerne.

I den nu afsluttede høringsrunde om betænkningen med titlen ”Folkekirkens styre” (Kirkeministeriet april 2014) har Organistforeningen ikke ønsket at indgive noget høringssvar. Det har imidlertid fire af de andre kirkefunktionærorganisationer gjort, og ingen af dem er tilfredse med den måde, de er repræsenteret på i Folkekirkens Fællesudvalg.

Hvis det til efteråret lykkes kirkeminister Marianne Jelved at få folketingets opbakning til styringsreformen, skal fællesudvalget blandt andet at lægge budgettet for folkekirkens fælles økonomi, som udgør de 7 procent af kirkens midler, som ikke er fordelt lokalt.

I betænkningen foreslås det, at Folkekirkens Fællesudvalg ud over dets 26 fuldgyldige medlemmer skal bestå af ”to observatører, der udpeges af folkekirkens personaleorganisationer, således at kirkemusikernes personaleorganisationer udpeger én observatør, og de øvrige personaleorganisationer udpeger én observatør”.

Den manglende stemmeret til repræsentanterne for de faglige organisationer begrundes ikke direkte nogen steder i den 448 sider lange betænkning.

SE PÅ ERHVERVSLIVET
DOKS udtrykker i sit høringssvar tilfredshed med, at der har været lydhørhed over for en stærkere medarbejderrepræsentation, således at der i fællesudvalget skal være to repræsentanter for kirkefunktionærerne og ikke blot – som oprindelig foreslået – kun en enkelt.

Til gengæld undrer foreningen sig over, at der fortsat lægges op til, at kirkefunktionærerne skal have status som observatører og altså ikke får stemmeret, når vigtige beslutninger skal træffes.

”En modernisering af den folkekirkelige styrelse bør som noget naturligt sikre, at repræsentanterne for de ansatte i folkekirken sikres indflydelse på samme vilkår som de øvrige medlemmer af Folkekirkens Fællesudvalg,” skriver sekretariatsleder Bjørn Arberg på vegne af DOKS.

I høringssvarene fra henholdsvis kirketjenerne og kordegnene er det kun sidstnævnte, der efterlyser stemmeret, men de er enige om, at de faglige organisationer bør kunne udpege mindst tre medlemmer. Kirketjenernes formand, Helene Devantié, henleder i den sammenhæng opmærksomheden på erhvervslivet, som ”bruger medarbejdernes kompetencer og kundskaber i den daglige drift samt på bestyrelsesniveau”.

ET LØFTERIGT TEGN
De tidligere sognemedhjælpere i fagforeningen Kirkekultur.nu finder derimod to observatørposter tilstrækkeligt, men stiller sig uforstående over for, at kirkemusikerne skal lægge beslag på den ene post.

Det kan Ole Brinth, rektor for Sjællands Kirkemusikskole og konstitueret rektor for Vestervig Kirkemusikskole, meget bedre forstå. I sit meget positive høringssvar fra de to institutioner skriver han blandt andet:

”Forslaget om en kirkemusikalsk observatørpost er at se som et løfterigt tegn på (...), at folkekirken som helhed ser kirkemusikken som en for folkekirken væsentlig faktor i kirkens liv. Med denne signalgivning toner folkekirken rent flag som evangelisk-luthersk folkekirke, thi få har som Luther forstået vigtigheden af musikken i kirken og udtrykt sig klarere herom.”

Selve betænkningen giver ikke nogen begrundelse for kirkemusikernes særstatus i denne sammenhæng.

Kirkeministeriets henvisning til både høringssvar og betænktning kan ses her.
Filip