Ny hjælp til ordblinde

03-07-2014

Er du udfordret af ordblindhed eller lignende vanskeligheder? Så kan digitale hjælpemidler sandsynligvis lette hverdagen for dig, lyder budskabet fra Kirkeministeriet. I projektet ”Almen kvalificering i folkekirken” indbyder ministeriet her i efteråret til tre arrangementer, hvor alle folkekirkeansatte kan lade sig teste.

I forbindelse med de såkaldte screeningsmøder kan ansatte med læse- og skrivevanskeligheder tilmelde sig nogle gratis opkvalificeringskurser. Møderne finder sted
  • på AOF Midt i Viborg den 23. september kl. 12-14
  • på AOF Midt-Vest i Herning den 30. september kl. 12-14
  • på AOF Sydjylland den 7. oktober kl. 12-14.

I månederne forinden sker der en opsøgende indsats i de tre byer, men kirkefunktionærer fra hele landet må meget gerne dukke op.

På hjemmesiden kirkeuddannelse.dk er der nærmere informationer (se under nyheder) og på forsiden er der tre artikler med fokus på læsevanskeligheder. Projektet gennemføres med midler fra Kompetencesekretariatet i samarbejde med Landsforeningen af Menighedsråd og de faglige organisationer.
Filip