Bedre rådgivning om arbejdsmiljø kan være på vej til folkekirken

19-08-2014

Arbejdsmiljøet i folkekirken vil kunne få stor gavn af en rådgivningsenhed, som organiseres sammen med Folkekirkens Arbejdsmiljøråd. Det vurderer arbejdsmiljøkonsulent Hans Hjerrild.

Af Filip Graugaard Esmarch

Folkekirken har nu i nogle år haft sit eget arbejdsmiljøråd – et forum, hvor fælles initiativer vedrørende arbejdsmiljø bliver drøftet og iværksat. Kirken har derimod ikke sin egen officielle arbejdsmiljørådgivning. Men det kan den få, lyder forslaget i en handlingsplan, som styregruppen for undersøgelsen af folkekirkens psykiske arbejdsmiljø har lanceret.

LÆS OGSÅ: 19 veje til et bedre arbejdsmiljø

Tanken med forslaget er, at ”kirker på rimelige vilkår skal kunne få professionel bistand til løsning af udfordringer indenfor det psykiske arbejdsmiljøområde og forebyggelse generelt”, som det hedder i handlingsplanen.

Der har i Folkekirkens Samarbejdsudvalg allerede været drøftelser om at etablere en slags konfliktmæglerkorps i form af en række blåstemplede firmaer, der arbejder med dette. Og der har endda være arbejdet med sagen i en særlig arbejdsgruppe, som dog ikke er nået frem til konkrete tiltag.

Det nye forslag adskiller sig fra disse tidligere overvejelser, dels ved at definere behovet for rådgivning bredere end blot begrænset til konfliktmægling og dels ved forslaget om at lade arbejdet med etablering af en officiel arbejdsmiljørådgivning foregå i selve arbejdsmiljørådet.

EN FORNUFTIG KOBLING
Inden for folkekirken er der nogle unikke forhold, som har væsentlig betydning for arbejdsmiljøet. Det påpeger Hans Hjerrild, konsulent i Folkekirkens Arbejdsmiljøråd og ind til videre rådets eneste ansatte. Han er begejstret for idéen om at etablere et neutralt og autoriseret rådgivningsorgan under arbejdsmiljørådets paraply.

”Undersøgelsen af folkekirkens psykiske arbejdsmiljø har tydeligt dokumenteret et behov for rådgivning, og Arbejdstilsynets påbud afslører det også. Det er nok inden for det psykiske arbejdsmiljø, at folkekirken har de største problemer, men der er altså også nogle udfordringer med det fysiske,” pointerer Hans Hjerrild.

Han mener derfor, at det vil være klogt, hvis man i første omgang ansætter en eller flere, som har deres spidskompetencer inden for det psykiske arbejdsmiljø, men som også vil kunne hjælpe med arbejdspladsvurderinger, årlige redegørelser og den slags.

”Så vil man med tiden kunne se, om sådan en rådgivningsenhed kan bære sig selv økonomisk. Og hvis det viser sig at kunne løbe rundt, kan man jo eksempelvis ansætte en ergoterapeut også.”

DROP KASSETÆNKNINGEN
Økonomien i det projekt, som har til formål at etablere en rådgivningsenhed, er på ingen måder sikret. Det vil formodentlig være den såkaldte Omprioriteringspulje, der skal søges om midler. I forhold til selve driften af enheden vil det mest holdbare være en delvis finansiering fra fondsmidler og en delvis brugerbetaling, antager Hans Hjerrild.

”Man vil nok ikke kunne få menighedsrådene til at betale for det på fast basis som noget, de skal være tilmeldt som i de gamle BST-ordninger. Men hvis man kan få tilbudet løbet i gang med midler fra fonde eller puljer, samtidig med at menighedsrådene betaler, når de bruger det, så kan der godt vise sig at være så stort et marked for det, at det på et tidspunkt kan gå over til at være rent brugerfinansieret,” siger han.

Hans Hjerrild vurderer, at på sigt vil en øget prioritering af arbejdsmiljørådgivning i folkekirken under alle omstændigheder give et økonomisk overskud samlet set.

”Men det kræver, at man ser bort fra kassetænkning, for det vil ofte være nogle andre, der sparer penge, end dem, der betaler udgifterne”.

Læs mere om baggrunden for det aktuelle projektforslag i PO-bladets september-nummer (fra artiklens anden spalte).

Handlingsplanen med forslaget kan hentes
her (pdf).

LÆS OGSÅ: