Søg tilskud til efteruddannelse

22-09-2014

Der er nu åbnet for ansøgning om midler fra Kompetencefonden, og fristen er den 17. november. Se her, hvordan det foregår.

Som resultat af overenskomstforhandlingerne modtager Ministeriet for Ligestilling og Kirke midler til fordeling på folkekirkens område. Midlerne fra Kompetencefonden skal bruges til udvikling af kompetencer for de ansatte i folkekirken m.v.

Ansøgning kan kun ske elektronisk i perioden mandag den 22. september 2014 til mandag den 17. november 2014 kl. 22.

Det elektroniske ansøgningsskema findes på www.kompetencefonden.km.dk. Der skal indsendes en ansøgning for hvert kursus, der søges midler til.

Ansøgningsforløbet

Når ansøgningen er indtastet, får menighedsrådet automatisk tilsendt ansøgningen via dets e-post-adresse. Ansøgningen skal godkendes af menighedsrådet senest mandag den 1. december 2014 for at være gyldig. Er menighedsrådet endnu ikke tilmeldt e-post, sendes ansøgningen til menighedsrådet fra stiftet. Stiftet skal senest mandag, den 1. december 2014 modtage den godkendte ansøgning. Det er ansøgers ansvar, at ansøgningen er korrekt udfyldt.

Bemærk, at når indtastningen afsluttes ved at trykke ”godkend”, sendes der automatisk en e-post til den e-postadresse, man har oplyst under indtastningen. E-posten indeholder en kopi af ansøgningen. Modtages e-posten ikke efter kort tid, er der risiko for, at ansøgningen ikke er gået igennem, og det anbefales derfor, at gentage indtastningen. Det er en god idé at indtaste ansøgningen en uge før fristens udløb.

Fordelingen forventes at finde sted i Uddannelsesudvalget i Ministeriet for Ligestilling og Kirke primo februar 2015. Ansøgerne kan herefter forvente at modtage svar omkring 1. marts 2015.


Der henvises til

  • Se den udførlige vejledning her
  • Ministeriets hjemmeside kirkeuddannelse.dk, hvor der er oplysninger om uddannelsestilbud, MUS og målrettet kompetenceudvikling.
  • SCK's hjemmeside kompetenceudvikling.dk, hvor der er oplysninger om MUS, kompetenceudvikling m.v.