Fagpakker skal bryde vanetænkningen

12-09-2014

Et nyt efteruddannelsesprojekt for kirkemusikere bliver næste år lanceret som en direkte udløber af det første projekt, der i sommer blev afsluttet og evalueret. Strukturen er dog væsentlig videreudviklet.

Af Filip Graugaard Esmarch

Styregruppen bag Folkekirkens efteruddannelse for kirkemusikere har fået en ny indsprøjtning af statslige kompetencemidler til at gennemføre et pilotprojekt. Denne gang vil gruppen fokusere på at skabe mere sammenhængende kursusforløb i form af såkaldte fagpakker. Som afslutning på forløbene vil man kunne aflægge en form for prøve og erhverve sig ECTS-point som bevis på den opnåede kompetence.

Konceptet med fagpakker udspringer af flere overvejelser, forklarer Knud Damgaard Andersen, der er organist og kirkemusikskolelærer i Vestervig og desuden ansat af Kompetence­sekretariatets Brancheudvalg for Folkekirken som leder af efteruddannelsesprojekterne.

”Udviklingen i folkekirken viser tydeligt, at kirkerne bevæger sig i forskellig retning med hensyn til musikgenrer og brug af organisterne. Nogle fokuserer eksempelvis på minikonfirmand- og konfirmandarbejdet, andre på korliv eller babysalmesang. Derfor har kirkemusikerne naturligvis også forskellige profiler. Med fagpakkemodellen vil vi tilbyde en skræddersyet efteruddannelse til eksempelvis minikonfirmand-underviseren eller provstikorlederen,” siger han.

SPÆNDER EN PARAPLY UD
Et andet centralt formål med fagpakkerne er at bryde med den ret konservative måde at tænke efteruddannelse på, som det første efteruddannelsesprojekt har afsløret hos organisterne.

”Som led i det første projekt fik vi opbygget en model med seks kompetenceområder, og vi kan konkludere, at den model fungerer godt. Men projektet viste også, at det især er det musikalsk-håndværksmæssige kompetenceområde, der virkelig er interesse for. En udfordring for os har derfor været at få brudt den vanetænkning, som det er udtryk for,” påpeger Knud Damgaard Andersen.

Formuleringen af de seks kompetenceområder udspringer af et grundigt analysearbejde, som Knud Damgaard stod for i projektets indledende fase. Ved at studere en lang række stillingsopslag kunne han tegne et troværdigt billede af, hvilke kompetencer en organist skal have for at kunne bestride et nutidigt kirkemusikerhverv. Her er selve det musikalske håndværk naturligvis stadig vigtigt, men det er andre områder også.

”Med det her projekt vil vi tage de håndværksmæssige ting og koble dem sammen med de andre ting – og på den måde spænde en paraply af kompetencer ud, som skal gøre kursisterne i stand til at udvikle nye idéer og se tingene i et støre perspektiv Det gælder blandt andet i forhold til samarbejde, musikgenrer og liturgi,” siger han.

Læs mere om det nye fagpakke-projekt i PO-bladet, oktober 2014.

Det første projekt med udvikling af en ”Folkekirkens efteruddannelse for kirkemusikere” er nu afsluttet og evalueret. Se Knud Damgaard Andersens statusrapport ”Efteruddannelse for kirkesangere og organister 2014” (pdf-dokument).

ECTS

ECTS betyder European Credit Transfer and Accumulation System, og det er et internationalt pointsystem, som angiver den arbejdsbelastning, som et uddannelsesforløb er normeret til.

ECTS -point måler ikke fagligt niveau eller sværhedsgrad, men hvor stor en samlet arbejdstid, man skal forvente at bruge for at gennemføre et forløb. 

30 ECTS-point svarer til arbejdsbelastningen i et semester, og 60 point svarer til en gennemsnits- studerendes fuldtidsarbejde i et år.