Kæmpe udsving i løntillæg

19-09-2014

Årets lønstatistik for overenskomstansatte PO-organister er nu udsendt fra Kirkeministeriet. Den viser, at der i mange sogne er god plads til udvikling i størrelsen af personlige tillæg.

Mens organisterne i ét provsti får gennemsnitligt 3 kr. i timen i lokalt forhandlet løntillæg, får de i et andet provsti 38 kr. i timen. Det viser en oversigt over gennemsnitsindkomst for overenskomst­ansatte PO-organister opgjort på provstiniveau.

Hvis man omregner til fuldtidsstillinger svarer det på årsbasis til henholdsvis 1.000 kr. og 74.000 kr. i runde tal. Det er en væsentlig større forskel end sidste år. Som en naturlig konsekvens ligger udsvinget i den samlede indkomst eksklusiv pension også på lige omkring 70.000 kr. omregnet til fuldtidsindkomster.

Af tallene kan man desuden udlede, at den samlede størrelse af organisternes personlige lokallønstillæg fra august 2013 til juli 2014 er vokset med 3 procent, sådan at de nu får et tillæg på gennemsnitligt 11,55 kr. i timen. Dertil kommer rådighedstillægget, hvis landsgennemsnit ligger på 13,59 kr. i timen. Til sammenligning er den samlede årsløn blot steget med 0,8 procent.
Filip

Organistforeningens medlemmer kan via deres medlemslogin hente tabellen og sammenligne deres løn med gennemsnitsniveauet i provstiet. Se her.

LÆS OGSÅ: Hele artiklen fra PO-bladet, november 2013)