Farvel til mulige forbedringer for kirkemusiklivet

24-11-2014

En reform af folkekirkens styringsstruktur bliver tilsyneladende ikke til noget i denne omgang. Det stod klart sidst i oktober, da kirkeminister Marianne Jelved udsendte en pressemeddelelse om, at Venstre og Det Konservative Folkeparti ikke ønsker at indgå en aftale om folkekirkens styre.

”Jeg må desværre konstatere, at det ikke har været muligt at samle bred politisk opbakning til en lovgivning på baggrund af betænkning 1544 om folkekirkens styre. Det har for mig været afgørende, at en reform på folkekirkens område har et bredt politisk flertal bag sig,” skriver ministeren og tilføjer:

"Jeg vil gerne understrege, at min egen holdning fortsat er, at betænkning 1544 er et gennemarbejdet og et for folkekirken historisk værk, men den brede politiske vilje til en lovgivning på baggrund af betænkningen er ikke til stede for tiden."

MULIGHED FOR OPPRIORITERING
Efter lang betænkningstid og høringer i baglandet meldte Venstre sig ud af forhandlingerne med den begrundelse, at partiet frygter en politisering af folkekirken. Derfor bliver der ikke fremsat noget lovforslag, og kirkeministeren står fortsat som den, der principielt har eneret til at forvalte folkekirkens fælles økonomi og indre anliggender.

For kirkemusiklivet er de kuldsejlede forhandlinger nok mest en dårlig nyhed, hvis man skal tro formanden for udvalget bag betænkningen, Hans Gammeltoft-Hansen, der på kirkemusikskolernes konference i september holdt et foredrag om forholdet mellem kirkemusikken og folkekirkens ledelsesstruktur.

”Hvis fællesfonden og folkekirkens fælles aktiviteter kommer til at være delvist forvaltet af et centralt folkekirkeligt organ, så vil udviklingen for kirkemusikskolerne være den samme som hidtil. Der er for mig at se ingen tvivl om, at et Folkekirkens Fællesudvalg ville videreføre støtten – i mindst samme omfang som nu,” sagde Hans Gammeltoft-Hansen.

Roskilde-biskop Peter Fischer-Møller, der også var til stede på konferencen, fulgte op med at sige, at han meget vel kunne forstille sig, at et fællesudvalg ville opprioritere kirkemusikken.

LANGE UDSIGTER?
Det er 86 år siden, at der sidst blev igangsat et politisk forsøg på at indfri grundlovens såkaldte løfteparagraf om en forfatning for folkekirken. Men der behøver nok ikke gå lige så længe, inden problemstillingen igen kommer på dagsordenen.

”Selvom vi nok ikke får et fællesudvalg i denne omgang, så kan det måske godt ske inden for en overskuelig årrække,” vurderede Gammeltoft-Hansen i september.
Filip