Organistforeningen er flyttet

17-12-2014

I denne uge har Organistforeningens sekretariat rykket pælene op efter knap 13 år i billund. Det nye hjemsted er Vejle, nærmere bestemt i et kontorfællesskab centralt beliggende over for indkøbscentret Bryggen.

Sekretariatet har gennem længere tid arbejdet på at finde en egnet adresse i Vejle, som ikke ville indebære en udgiftsforøgelse, og det er altså nu lykkedes.

Byen er i øvrigt ikke noget nyt bekendtskab for foreningen: Da det daværende Foreningen af Præliminære Organister frem til 2001 delte sekretariat med DOKS, var Vejle også stedet.

Organistforeningens adresse er nu: Damhaven 3B, 1. sal, 7100 Vejle. Telefonnummeret er uændret: 7665 9560.
Filip