Medlemskab opsiges til et årsskifte

10-04-2015

Af vedtægterne for Organistforeningen fremgår det, at udmeldelse af foreningen foregår skriftligt til foreningens sekretariat med en måneds varsel til udgangen af kalenderåret. Det betyder i princippet, at et medlem, som har sendt eller sender sin opsigelse i perioden fra den 1. december sidste år til den 30. november i år, skal betale kontingent helt frem til det kommende årsskifte.

Den regel kommer dog bag på en del medlemmer, oplyser sekretariatsleder John Poulsen.

”Foreningen skal altid betale et helt års kontingent til CO10 og FTF for den aktive del af medlemmerne. Hvis man har planer om at gå på pension i løbet af det følgende år, er det derfor vigtigt, at man husker at meddele det til sekretariatet,” forklarer han.

Den eneste undtagelse fra reglen er, at hvis man færdiggør en DOKS-uddannelse og samtidig overgår til DOKS-medlemskab, kan man udmelde sig af Organistforeningen med tre måneders varsel.
Filip