Fuld aftalefrihed for vikarers kørsel

26-08-2015

Ifølge en ny vejledning fra de ti stifter kan et menighedsråd give deres løse organistvikar kørepenge efter statens høje takst, og det kan ske uden kørselsbemyndigelse. Stifterne er dog uklare omkring de nøjagtige reglerne for kørsel mellem hjem og arbejde.

Har en organistvikar mulighed for at forhandle sig frem til skattefri kørselsgodtgørelse efter den høje sats for kørsel mellem hjem og arbejdsplads? Dette tvivlsspørgsmål er nu kommet tættere på en afklaring.

PO-bladet beskrev tilbage i maj 2013, hvordan stifternes vejledning har set temmelig forskellig ud på dette felt. Bladet kunne dengang slutte artiklen med at fortælle, at stifterne ville tage sagen op i deres kirkefunktionærgruppe. Dette har nu resulteret i en fælles vejledning omkring kirkefunktionærers kørsel.

Dokumentet ”Vejledning om kørsel” løfter dog efter Organistforeningens opfattelse kun en del af røgsløret over, hvilke bestemmelser der faktisk gælder.

ANBEFALER BEMYNDIGELSE
I den nye vejledning hedder det under overskriften ”Særligt for ansatte uden for overenskomst og løse vikarer”:

”Menighedsrådene aftaler individuelle løn- og ansættelsesvilkår med kirkefunktionærer, som arbejder mindre end 8 timer om ugen. De er hverken omfattet af overenskomsterne eller tjenesterejseaftalen. Der er således fuld aftalefrihed mellem menighedsrådet og medarbejderen/vikaren både for så vidt angår løndelen og øvrige ansættelsesmæssige vilkår, som f.eks. kørsel.”

I vejledningen peger stifterne på, at det er vigtigt, at aftalerne indgås før ansættelsen, og at det skal være aftalt, om kørslen er til lav eller høj takst.

Hidtil har nogle af stifterne hævdet, at for at kunne udbetale efter den høje takst, skulle menighedsrådet udforme en skriftlig kørselsbemyndigelse til vikaren. Nu slår vejledningen fast, at dette ikke er lovpligtigt i forhold til en løs vikar. Uden at angive nogen begrundelse vil stifterne dog alligevel anbefale, at menighedsrådene udfører det ekstra papirarbejde.

”HELT SÆRLIGE TILFÆLDE”
Under alle omstændigheder vil det springende punkt i de fleste tilfælde være, om vikarens mulighed for at få kørslen godtgjort kun gælder for kørsel mellem to tjenestesteder.

Som stifternes vejledning gør opmærksom på, er det i ren skattemæssig forstand ganske vist ikke noget problem at udbetale skattefri godtgørelse for kørsel mellem hjem og arbejde, når blot man ikke overskrider en grænse på 60 dages skattefri kørsel for den samme arbejdsgiver inden for 12 måneder. Og det gør man naturligvis ikke med et løst vikariat.

Alligevel vælger stifternes kirkefunktionærgruppe at skrive som følger:

”Transport mellem hjem og arbejde er arbejdsgiver uvedkommende. Det må medarbejderen/vikaren afregne med skattevæsnet efter reglerne om skattemæssigt kørselsfradrag. Der kan dog være helt særlige tilfælde, hvor det er nødvendigt for menighedsrådene at aftale kørsel fra hjem til arbejde – også her skal det aftales om det er til lav eller høj takst.”

Her følger der ingen forklaring af, hvad ”helt særlige tilfælde” vil sige. Om det eksempelvis kunne være, når et menighedsråd har svært ved at finde en kvalificeret vikar, som bor i nærheden, og derfor er nødt til at hyre en, som bor lidt længere væk – selvom vedkommende forlanger kørepenge.

FORLANG HØJ TAKST
Organistforeningens sekretariatsleder, John Poulsen, mener, at stifternes jurister modsiger sig selv, når de først konstaterer, at der er fuld aftalefrihed, og derefter formulerer så kraftigt et forbehold, når det gælder kørsel mellem hjem og arbejde.

”Det bliver noget miskmask, når vejledningen ikke tydeligt skelner mellem, hvad der gælder rent juridisk, og hvad der udelukkende er stiftets anbefaling. Når en organist bliver engageret til at vikariere ved en kirkelig handling, er der ikke tale om noget, der bare ligner et ansættelsesforhold. Der er tale om en tjenesteydelse som svarer til, at organisten er engageret til at give en koncert,” påpeger han.

John Poulsen understreger, at der i forbindelse med et løst vikariat til enhver tid vil være fuld aftalefrihed. Og at man efter Organistforeningens opfattelse bør forlange dækning af transportudgifter til den høje takst, uanset stiftets vejledning. Han minder samtidig om Organistforeningens vejledende minimumssatser for selve vikararbejdet – satser, som er udregnet på en helt nøgtern baggrund.

Organist.org's kontakt i kirkefunktionærgruppen ønsker ikke at kommentere kritikken af vejledningen, bortset fra at ”stifterne anser spørgsmålene om kørsel som belyst i den udarbejdede vejledning”.
Filip

Se stifternes fælles vejledning her (OBS: afsnittet om vikarers kørsel er på side 2). 

LÆS OGSÅ: