Ny vejledning om fælles ansatte og vikarer

13-02-2016

Det har afgørende betydning at inddrage og varsle medarbejderne, hvis et menighedsråd overvejer et samarbejde med andre sogne omkring ansættelser eller vikarforpligtigelse.

Til Landsforeningen af Menighedsråds ”Vejledning i menighedsrådsarbejde” på Den Digitale Arbejdsplads er der nu føjet en række sider om, hvordan menighedsråd kan have fordel af at samarbejde med andre menighedsråd. De fem samarbejdsområder, som beskrives, er administration, ar-rangementer/aktiviteter, kirkegårde, fælles medarbejdere og vikardækning. Heraf er de to sidste punkter kraftigt beslægtede, eftersom vikardækning i denne sammenhæng drejer sig om geografisk fleksibilitet.

Overordnet lægger vejledningen blandt andet vægt på betydningen af at tage medarbejderne mest muligt med på råd:

”Når samarbejdet får betydning for medarbejdere, skal I tage højde for, hvordan de inddrages i processen. (…) De fleste medarbejdere har mere detaljeret viden om opgaverne, end det er muligt for jer at have. Det vil derfor ofte være relevant at inddrage medarbejdernes viden ved at mødes med medarbejderne om mulighederne for samarbejde,” står der i afsnittet med overskriften ”Dialogguide”.

FLERE GRADER AF SAMARBEJDE
Vejledningen præsenterer tre modeller for samarbejde om fælles personale, og for hver af modeller-ne er der også en skabelon for vedtægter. Ifølge model A ansættes medarbejderen i ét af rådene med kontaktpersonen i dette råd som medarbejderens nærmeste leder. Her har det ansættende menighedsråd hele ansvaret for medarbejderens arbejdsforhold og for samarbejdet, og rådet beslutter også, hvem der skal ansættes. De øvrige menighedsråd er ”bestillere af en opgave, der udføres af det ansættende menighedsråds medarbejdere”.

Model B har overskriften ”Fælles udvalgsledelse”. Ledelsen og ansvaret for medarbejderen overtages af et fællesudvalg, som får en vigtig ledelsesrolle i driften og udviklingen af kirkerne. Landsforeningen foreslår, at sådan et udvalg består af kontaktpersoner og/eller formænd fra hvert råd. Udvalget kan udpege én kontaktperson, der har kontakten til medarbejderen på alle menigheds-rådenes vegne. Denne model kræver en særlig godkendelse fra Kirkeministeriet.

Model C går ud på, at flere menighedsråd leder hver deres ansatte, og at samarbejdet organi-seres i fællesskab. Arbejdsopgaverne skal så koordinereres enten på et fællesmøde, i et fælles udvalg, mellem kontaktpersonerne eller mellem medarbejderne, som har hver deres kontaktperson i de deltagende menighedsråd. Ansvaret for medarbejderen vil være placeret hos vedkommendes eget menighedsråd.

GEOGRAFISK FLEKSIBILITET
Den nævnte model C svarer til den model, vejledningen præsenterer for vikardækning, hvor menig-hedsrådet forpligter medarbejderen til at gøre tjeneste på en anden arbejdsplads og under et andet menighedsråd.

”På den måde kan menighedsrådene deles om medarbejdere og løse opgaver i forbindelse med ferie, sygdom og andet fravær uden at skulle lave aftaler med dyre vikarer (…) Medarbejderne har hovedsagligt deres sædvanlige arbejdsopgaver for hver deres menighedsråd og refererer til hver deres kontaktperson. Men af og til, skal de vikariere i nabokirken. (…) Det er ofte medarbejderne selv, der planlægger og aftaler afløsningen,” hedder det.

Vejledningen slår desuden fast, at ansvaret for den enkelte medarbejder er placeret hos vedkommendes eget menighedsråd, men at vikaren i den enkelte opgave refererer til det menighedsråd, som opgaven udføres for. Og hvordan medarbejdernes geografiske fleksibilitet skal komme til at fungere i praksis, har Landsforeningen også nogle overvejelser om:

”Udfordringer med, hvorvidt medarbejderne har tid til at afløse hinanden, kan afhjælpes ved at foretage en skarp afgrænsning af opgaverne i den periode, de skal afløses. Det betyder, at vikaren kun skal ’kaldes ind’ på de tidspunkter og til de opgaver, som ikke kan vente, til det faste personale er tilbage. Det kan også være nødvendigt at prioritere nogle opgaver væk i perioder, hvor der afløses.”

SÆRLIGT OMKRING TJENESTEMÆND
I vejledningen gør Landsforeningen opmærksom på, at indførelse af geografisk fleksibilitet giver overenskomstansatte medarbejdere krav på en lønforhandling via den forhandlingsberettigede orga-nisation. Hvordan reglerne og mulighederne specifikt er i forhold til tjenestemænd, står der ikke noget om, og det er i øvrigt også et spørgsmål, som de faglige organisationer og Kirkeministeriet stadig arbejder på at få afklaret.

Derimod er der i den anden del af vejledningen, den om samarbejde om fælles medarbejdere generelt, et afsnit om, hvordan man forholder sig, hvis det i forbindelse med et nyt samarbejde bliver nødvendigt at justere på stillingsstørrelser:

”Hvis der er tjenestemænd ansat, skal I sikre, at disse tildeles flest mulige timer, da de har ret til fuld løn, uanset at I varsler dem ned på deltid. Tjenestemænd har – set fra arbejdsgiverens side – den fordel, at de ikke har krav på arbejdstidsplanlægning i samme grad som de overenskomstansatte. Herudover har de ingen højeste arbejdstid, så der skal ikke ydes overarbejdsbetaling, hvis der i en periode bliver meget at se til,” står der blandt andet.
Filip

Vejledningen om samarbejde kan ses her (kræver DAP-login)