Større åbenhed om folkekirkens lokale økonomi

10-03-2016

”Det bliver meget nemmere at skaffe sig indblik ind, hvad folkekirken lokalt bruger pengene til. For første gang er der fra og med udgangen af januar 2016 fuld adgang til at se samtlige ca. 1.750 menighedsråds budgetter og regnskaber via nettet,” skrev Kirkeministeriet i en pressemeddelelse i februar.

På sogn.dk kan søge sig frem til det sogn, man ønsker økonomisk indsigt i, og derefter klikke på ”økonomi” i venstre side. Herefter skulle man gerne kunne se regnskaberne fra de seneste år samt det aktuelle budgettet. På den måde kan man eksempelvis hurtigt se, om der ved den pågældende kirke er sket en udvikling i menighedsrådets prioritering af korarbejde og koncerter.

Det viste sig dog, at ministeriet tog munden lidt for fuld. Over for Kristeligt Dagblad måtte ministeriet i starte af marts erkende, at 20 procent af sognene stadig manglede at offentliggøre det seneste regnskab fra 2014, mens 5 procent manglede at lægge 2016-budgettet.

”At vi ikke på en bestemt dato kan sige, at det gælder alle sogne (…), er helt naturligt. Det er frivillig arbejdskraft, der sidder i menighedsrådene, og det må man selvfølgelig tage hensyn til,” siger kirkeminister Bertel Haarder til avisen.

I Kirkeministeriets "Kontoplan med indbygget vejledning" kan man se, hvordan de enkelte beløb er sammensat. Her fremgår det eksempelvis at kirkekorsangeres løn såvel som udgifter til noder tilsyneladende skal konteres under både "Kirkekor" og "Gudstjenester og kirkelige handlinger", hvorimod der under "Kirkekoncerter" kan medregnes en lønudgift, som betegnes som "Del af kirkekor". Med andre ord er der et spillerum for fortolkning.

Filip