Landsforeningen som forhandlingspart mødes med skepsis

22-08-2016

Som et skridt på vejen til at kunne blive arbejdsgiverorganisation har Landsforeningen af Menighedsråd ændret vedtægter. Ifølge dens formand er der stor opbakning blandt medlemmerne til den nye kurs. Samtidig hævder Landsforeningen at være blevet inviteret med ”i alle forhandlinger på personaleområdet”. Det vækker bekymring hos Organistforeningen.

Af Filip Graugaard Esmarch

Landsforeningen af Menighedsråd kan nu yde sine medlemmer bistand i forhandlinger på personaleområdet – vel at mærke uden at være blevet inviteret med i forhandlingerne af det pågældende menighedsråd. På årsmødet i juni sagde de fremmødte menighedsrådsmedlemmer nemlig god for bestyrelsens forslag om at slette fire indskudte ord fra et punkt i interesseorganisationens formålsbeskrivelse: ”At yde bistand – på begæring fra menighedsråd – i forhandlinger med myndigheder og faglige organisationer, herunder om kirkebetjeningens løn- og ansættelsesvilkår.”

At Landsforeningen reelt kommer med ved bordet i forhandlinger om personalesager, uden forudgående anmodning fra det berørte menighedsråd, kræver dog naturligvis mere end blot en vedtægtsændring. Det kræver også, at en tredje part orienterer Landsforeningen om det specifikke forhandlingsmøde. Og her ser Kirkeministeriet ud til at komme Landsforeningen i møde, hvilket fremgår af den seneste årsberetning fra Landsforeningen:

”Vi arbejder på at få endnu større indflydelse på kommende overenskomstforhandlinger, hvilket vi også er blevet stillet i udsigt af Kirkeministeriet. Allerede nu oplever vi i denne overenskomstperiode et tættere samarbejde med ministeriet, idet vi løbende drøfter løn- og ansættelsesvilkår, og vi deltager, ud over forhandlinger i konkrete sager, også i centrale forhandlinger med de faglige organisationer,” skriver Landsforeningen blandt andet.

EN FORTSAT PROCES
Konkret har man da også hos Organistforeningen kunnet se en tendens til, at Landsforeningen er repræsenteret ved forhandlinger, de ikke tidligere har deltaget i.

”Jeg har allerede mødt deres repræsentanter ved forhandlinger, jeg ikke vidste, de var inviteret til,” fortæller Henriette Hoppe, der har fungeret som formand for Organistforeningen siden januar.

Fra Landsforeningens side er den nævnte vedtægtsændring, der legitimerer en øget tilstedeværelse ved forhandlinger, lanceret som et led i en større masterplan. I sin begrundelse for ændringen skriver bestyrelsen således:

”Netop i år tager vi vigtige skridt, der skal støtte den fortsatte proces henimod at blive arbejdsgiverorganisation. Et af disse skridt er, at Kirkeministeriet over for Landsforeningen har tilkendegivet, at vi kan deltage i alle forhandlinger på personaleområdet.”

Et andet skridt er en strategisk styrkelse af Landsforeningens lobbyarbejde:

”I 2016 er foreningens politiske arbejde styrket, bl.a. ved ansættelse af to politiske konsulenter. Det politiske arbejde vil særligt i 2017 være at arbejde for at blive arbejdsgiverorganisation, hvilket vil indebære en personalemæssig opjustering på dette område. Udover personaleomkostningerne er der i 2017 afsat 100.000 kr. til dette forberedende arbejde,” hedder det i årsberetningen.

MENIGHEDSRÅD ER KLAR
Scenariet med Landsforeningen som arbejdsgiverorganisation vil blandt andet indebære, at organisationen overtager Kirkeministeriets rolle som aftalepart i forbindelse med overenskomstaftaler. Forudsætningen herfor vil naturligvis være en lovændring, som i givet fald skal vedtages af Folketinget, og som Landsforeningen derfor allerede gennem længere tid har været i dialog med Kirkeudvalget om.

Det nye er så, at ønsket om at ændre Landsforeningens status fra interesseorganisation til arbejdsgiverorganisation tilsyneladende ikke blot kommer fra toppen af organisationen, men også næres af menighedsrådene som sådan. I et indlæg på menighedsraad.dk fra slutningen af juni skriver formand Søren Abildgaard i hvert fald:

”Menighedsrådene er også klar til at påtage sig hele ansvaret for at være arbejdsgivere for kirkens ansatte. Årsmødet gav bestyrelsen fuld opbakning til at fortsætte strategien med at få Landsforeningen anerkendt som arbejdsgiverorganisation for menighedsrådene. Det er et meget vigtigt signal, også til de myndigheder og faglige organisationer, som vi nu skal i dialog med.”

NEJ TAK TIL FORRINGELSER
Umiddelbart ser det dog ud til at blive vanskeligt at få de faglige organisationer – i hvert fald organisternes – til at synes om idéen. Hos DOKS behandlede daværende formand Charlotte Muus Mogensen spørgsmålet i sin mundtlige beretning allerede på sidste års generalforsamling, sådan som det er refereret i Organistbladet fra juni 2015:

”DOKS’ bestyrelse er af flere grunde kraftig modstander af enhver tanke om at tillægge Landsforeningen af Menighedsråd nogen formel forhandlingskompetence (…). Landsforeningen er en privat interesseorganisation uden den lovgivningsmæssige og forvaltningsmæssige forankring, som er kendetegnende for en offentlig myndighed. At forestille sig, at en privat organisation tillægges hel eller delvis forhandlingsbemyndigelse af offentlige myndigheder, er for bestyrelsen helt uforståeligt. Det ville medføre en forhandlingsmæssig situation uden sidestykke,” påpegede hun og fortsatte:

”Sammenhængen med det offentlige forhandlingssystem ser bestyrelsen ingen grund til at sætte over styr. Når man i Landsforeningen taler om retten til at forhandle overenskomster, så må det jo skyldes, at der er dele af de statslige aftaler, man har svært ved at leve med. Men DOKS’ bestyrelse ser absolut intet behov for forringelser i forhold til de centralt aftalte vilkår, og det sikres bedst ved at blive fuldt og helt i det offentlige forhandlingssystem.”

IKKE VEJEN FREM
Heller ikke hos Organistforeningen er der begejstring at spore. Den aktuelle udvikling ser formand Henriette Hoppe tværtimod på på med en vis bekymring:

”At en interesseorganisation som Landsforeningen af Menighedsråd giver udtryk for, at de sagtens kan være arbejdsgiverorganisation for de kirkeligt ansattes arbejdsgivere, og at kirkeministeren muligvis hælder til den samme anskuelse, finder vi i bestyrelsen ikke helt betryggende. Vi vil derfor søge at imødegå en udvikling, vi ikke ser som vejen frem,” bebuder hun.

Konkret vil Organistforeningen i første omgang tage en snak om sagen med de andre kirkelige personalegruppers organisationer.

Hele den markante stillingtagen hos DOKS i 2015 til Landsforeningen af Menighedsråd som arbejdsgiverforening kan læses i referatet på siden her

LÆS OGSÅ hvad Henriette Hoppe skriver om sagen i fagbladet Orgnaist.org