Organisters kompetencebehov kortlægges

20-03-2017

En undersøgelse bestilt af Organistforeningen skal give et fingerpeg om, hvad man egentlig skal lære for at kunne varetage et typisk organistjob.

Af Filip Graugaard Esmarch

I forlængelse af analysen af Folkekirkens Kirkemusikskoler, som Kirkeministeriet præsenterede i april sidste år, blev skolernes bestyrelser anmodet om at gennemføre en visionsproces om kirkemusikkens og kirkemusikuddannelsernes fremtid. Det har nu fået Organistforeningens uddannelsesudvalg til at iværksætte en undersøgelse, som analysevirksomheden Oxford Research i øjeblik arbejder på. Formålet er via en række interviews at opnå en mere sikker viden om, hvad der i folkekirken efterspørges på det kirkemusikalske felt.

”Vi vil gerne påvirke udviklingen i retningen af, at fremtidige uddannelser kommer til at svare mere til de aktuelle behov. Og i den forbindelse oplever vi lige nu, at det er nødvendigt at få lagt alle kort på bordet,” forklarer Henriette Hoppe, Organistforeningens formand.

Organistforeningen har allerede i efteråret præsenteret sit eget visionsoplæg, hvori den slår fast, at det ”det er Organistforeningens opfattelse, at der ikke med de nuværende basis- og videreuddannelses-tilbud på kirkemusikskolerne eller på konservatorierne tilbydes uddannelser, der i sig selv dækker det kompetencebehov, der efterspørges”. I oplægget foreslår foreningen derfor, at kirkemusikeruddannelsen i orgel og korledelse skal suppleres med en overbygning samt en diplomuddannelse som videreuddannelsesmulighed.

Den aktuelle undersøgelse skal i forlængelse heraf fungere som en dokumentation af, hvad der rent faktisk efterspørges hos kirkemusikerne.

OGSÅ ANDRE FAGGRUPPER
Henriette Hoppe har en vis formodning om, at uddannelsesudvalgets formodninger om et bredere kompetencebehov viser sig at holde stik. Samtidig understreger hun, at der selvfølgelig ikke er ”bestilt” nogen bestemt konklusion af undersøgelsen.

”Det kan for eksempel være, det viser sig, at folk hellere vil have kirke- og kulturmedarbejdere eller musikpædagoger til at varetage sådan noget som babysalmesang. Vi må jo erkende, at man nogle steder vælger at placere opgaver som babysalmesang hos andre musikfaglige end organisten,” siger hun og tilføjer, at dette er et vilkår, organisterne må leve med.

”Hvis organisten ikke er tilstrækkeligt godt klædt på til opgaverne, går menighedsrådet andre steder hen efter personer med de ønskede kompetencer. Vi vil dog til enhver tid hævde, at kirkemusikfagligheden netop ligger hos organisten. De efteruddannelses-fagpakker, vi har været med til at udvikle hos kirkemusikskolerne, skal gerne klæde vore medlemmer godt på til fremtidens udfordringer, men er dog ikke kun rettet imod organister. De giver mulighed for et generelt kompetenceløft for ansatte i folkekirken.”

PRÆSENTERES PÅ STÆVNET
Det er i øvrigt ikke første gang, at Organistforeningen undersøger kompetencebehovet. Tilbage i 2008 var det daværende FPO for alvor begyndt at fokusere på efteruddannelse, og bestyrelsen gennemgik derfor en række stillingsopslag fra henholdsvis 1989 og 2006. Her var det tydeligt, at både stillingsstørrelserne og indholdet af stillingerne havde udviklet sig i løbet af de mellemliggende år, og menighedsrådene var begyndt at efterspørge en mangfoldighed af nye kompetencer hos organisterne.

”I den aktuelle undersøgelse vil vi gerne belyse det mere bredt og ikke bare ud fra stillingsannoncer. Undersøgelsen kommer i højere grad til at vise, hvad der egentlig foregår ude i sognene. Og vi vil lade de forskellige typer af interessenter komme med et bud på, hvad de godt kunne tænke sig, at der skulle foregå,” siger Henriette Hoppe.

Bestyrelsen har afsat 100.000 kr. til undersøgelsen fra Oxford Research, som kommer til at ligge klar i slutningen af april. Tirsdag den 23. maj vil den som et programpunkt på Organistforeningens stævne i Helsingør blive præsenteret af chefanalytiker Sandy Brinck, og i dette blads spalter vil man i juni-nummeret kunne læse nærmere om dens resultater.
I kirkemusikskolernes regi er der nedsat et fælles udvalg, som her i løbet af 2017 arbejder med spørgsmålet om fremtidens kirkemusikeruddannelse. Alle i bestyrelserne deltager dog på sidelinjen, fortæller Henriette Hoppe.

”Vi har indtil videre været til et fælles møde, hvor vi snakkede om kirkemusikernes uddannelsesbehov. Og nu håber jeg selvfølgelig, at alle i bestyrelserne vil studere vores undersøgelse, så den også blive brugt som et værktøj i forbindelse med overvejelserne. Forhåbentlig vil den kunne sparke nogle døre ind i forhold til at få en mere praksisrettet uddannelse for organister,” opsummerer hun.

ORGANISTER SPØRGES OGSÅ
Hos Oxford Research begrundes undersøgelsen i en kort nyhed på firmaets hjemmeside:

”Der er sket en række væsentlige ændringer på organisternes arbejdsfelt, herunder sammenlægninger af sogne, nye ledelseslag, nye former for gudstjenester samt brugen af mere IT, som har betydning for relevante kompetencer i faget. Der er derfor behov for en analyse, som stiller skarpt på nutidens samt fremtidens kompetencebehov blandt organister i den danske folkekirke,” skriver analysevirksomheden, som samme sted beskriver sin tilgang til opgaven således:

”Kompetenceanalysen samler den eksisterende viden via et omfattende dokumentstudie samt kvalitative interview med interessenter samt fokusgrupper med organister.”


LÆS OGSÅ