Forsøg med sogneledelse mødes med sund skepsis

23-08-2017

En række menighedsråd skal over de kommende år afprøve forskellige muligheder for at ændre på ledelsesansvaret over for de ansatte. Organistforeningen vil følge forsøgene tæt.

Af Filip Graugaard Esmarch

Folketinget vedtog i maj en ”lov om forsøg i folkekirken”, som lægger op til, at der lokalt skal eksperimenteres med måden at organisere menighedsrådsarbejdet på. I den forbindelse kan nogle af de regler, rådene i øjeblikket er underlagt, blive sat ud af kraft for en periode.

Beslutningen om at afprøve, hvordan menighedsrådene kan mindske deres administrative og arbejdsgivermæssige forpligtelser, kommer som en udløber af projektet ”Menighedsråd på jeres måde”.

Kirkeministeriet har til lejligheden lavet en hjemmeside, forsøgifolkekirken.dk, hvor de forskellige muligheder for forsøg er præsenteret. Der er tale om otte forskellige forsøgsrammer, som menighedsrådene kan byde ind på. Og de handler både om nye måder at organisere sig på internt, om en udvidelse af mulighederne for samarbejde mellem menighedsråd, og om afgivelse af kompetence og eventuelt ansvar til eksempelvis provstiudvalget.

På alle disse tre felter lægges der op til ændringer, som kan have væsentlig indflydelse på de ansattes arbejdsliv. Det gælder blandt andet kontaktpersonfunktionen, som i nogle tilfælde kan deles mellem flere menighedsråd og i andre tilfælde helt afskaffes.

HOLDER ET VÅGENT ØJE
Organistforeningens formand, Henriette Hoppe, hilser forsøgene velkommen, og hun påpeger samtidig, at der kan være brug for en vis portion sund skepsis blandt arbejdstagerne.

”Vi ved endnu ikke med sikkerhed, hvilke konsekvenser det kan få for organister, som bliver omfattet af forsøgslovgivningen. Men fra Organistforeningens side vil vi følge forsøgsordningen og de konkrete forsøg tæt, da vi kan have vores bekymring om, hvorvidt vore medlemmer kan risikere at komme i klemme undervejs eller ved afslutningen af forsøget,” fremhæver hun.

Henriette Hoppe opfordrer derfor kolleger i de sogne, der kommer til at indgå i forsøg med ændringer af ledelsesstrukturen, til at tage kontakt til Organistforeningens sekretariat med det samme.

”Også i de tilfælde, hvor organistens daglige rutiner ikke ændres, er der grund til at holde et vågent øje med forsøgene. Derfor vil vi meget gerne høre om dem, allerede inden de starter.”

GLEM IKKE ARBEJDSMILJØANSVARET
Noget af det, der hos alle parter kan være grund til en øget opmærksom på, handler om, hvilken stilling den ansatte og vedkommendes arbejdsgiver kommer at have i forhold til arbejdsmiljøloven.

”En virksomheds ledelsesudøvelse kan flytte det juridiske arbejdsgiveransvar i forhold til arbejdsmiljølovgivningen. (…) Erfaringerne fra allerede eksisterende samarbejdsaftaler mellem flere menighedsråd om fx geografisk fleksibilitet, deling af kirkefunktionærer m.v. har vist, at viden om og stillingtagen til konsekvenserne i forhold til arbejdsmiljølovens arbejdsgiverbestemmelser har været stort set fraværende,” står der i Organistforeningens høringssvar fra januar 2017, hvor forsøgslovgivningen var i høring.

Foreningen opfordrede derfor til, at der i forbindelse med lovforslaget blev taget eksplicit stilling til forsøgenes konsekvenser for arbejdsgiveransvaret i relation til arbejdsmiljøloven. Men arbejdsmiljøet er hverken nævnt i lovteksten eller præsentationen på forsøgifolkekirken.dk.

I forbindelse med forsøg, som indebærer ændringer i arbejdsgiverfunktionen, vil Organistforeningen derfor blandt andet holde øje med, om Arbejdstilsynet som myndighed bliver inddraget i vurderingen af forsøget, inden det bliver godkendt.

Formand Henriette Hoppe opfordrer medlemmer, der skal involveres i forsøg med flytning af arbejdsgiveransvaret, til både at kontakte Organistforeningen og desuden sende en skriftlig forespørgsel til menighedsrådet om, hvem der i forsøgsperioden kommer til at have ansvaret for arbejdsmiljøet.

Læs mere i oktober-nummeret af Organist.org.

SE OGSÅ: