Søg tilskud til efteruddannelse

22-09-2017

Nu er der åbent for at søge om midler fra Kompetencefonden til din opkvalificering. Ansøgningsfristen er d. 16. oktober. Husk på forhånd at aftale en medarbejderudviklingssamtale med din arbejdsgiver.

Som resultat af overenskomstforhandlingerne modtager Kirkeministeriet midler til fordeling på folkekirkens område. Midlerne fra Kompetencefonden skal bruges til udvikling af kompetencer for de ansatte i folkekirken m.v.

Ansøgning kan kun ske elektronisk i perioden torsdag den 21. september 2017 til mandag den 16. oktober 2017 kl. 22.00.

Det elektroniske ansøgningsskema findes på kompetencefonden.kirkenettet.dk. Der skal indsendes en ansøgning for hvert kursus, der søges midler til.

ANSØGNINGSFORLØBET
Når ansøgningen er indtastet får menighedsrådet automatisk tilsendt en mail med kopi af ansøgningen og link til godkendelse via menighedsrådets mailadresse. Ansøgningen skal godkendes af menighedsrådet senest mandag, den 30. oktober 2017 for at være gyldig. Menighedsrådet godkender ansøgningen ved at følge det link, som fremgår af mailen fra Kompetencefonden. Det er ansøgers ansvar, at ansøgningen er korrekt udfyldt.

Bemærk, at når indtastningen afsluttes ved at trykke ”godkend”, sendes der automatisk en mail til den mailadresse, man har oplyst under indtastningen. Mailen indeholder en kopi af ansøgningen. Modtages mailen ikke efter kort tid, er der risiko for, at ansøgningen ikke er gået igennem, og det anbefales derfor, at gentage indtastningen.

Fordelingen forventes at finde sted i Folkekirkens Uddannelsesudvalg i Kirkeministeriet medio december 2017. Ansøgerne kan herefter forvente at modtage svar inden udgangen af 2017.

HUSK: Som bilag til ansøgningen skal vedlægges en såkaldt udviklingsplan fra en medarbejderudviklingssamtale (MUS)

Gå til ansøgningssiden på kompetencefonden.kirkenettet.dk

LÆS MERE
LÆS OGSÅ