Overenskomstforlig!

28-04-2018

Lørdag aften d. 28. april 2018 faldt de sidste brikker på plads i overenskomstspillet, da der blev indgået overenskomstforlig på statens område. Forud var der ingået forlig på det kommunale og regionale område, og forliget på statens område markerer afslutningen på forhandlingerne i forligsinstitutionen. 

Den samlede økonomiske ramme for forliget er på 8,1 procent i overenskomstperioden og vil give en generel lønstigning på 6,2 procent til de statsansatte, herunder organisterne på folkekirkens område. Derudover er det værd at notere sig, at der er enighed om at etablere en ny kompetencefond. Læs finansministeriets nyhed herom her.

Når der foreligger aftalepapirer for forliget på statens område, kan dette naturligvis findes her på Organistforeningen hjemmeside.