PFA Helbredssikring bliver bedre og billigere

23-08-2018

Medlemmer af Organistforeningen har hos PFA mulighed for at tilkøbe en helbredssikring, og fra 1. januar 2019 bliver den forbedret.

Prisen for PFA Helbredssikring bliver sat ned til 100 kr. om måned. Ægtefæller/samlevere med en helbredssikring bliver ligeledes nedsat til en yderst fordelagtig pris.

Den nye PFA Helbredssikring omfatter bl.a. følgende forbedringer:
  • du kan som udgangspunkt selv vælge, hvilken kiropraktor eller fysioterapeut, der skal behandle dig
  • brug af kiropraktor, fysioterapeut, diætist eller psykolog er ikke længere begrænset til 12 behandlinger
  • ved symptomer på stress kan du få hjælp hos erhvervspsykolog uden foregående lægehenvisning'
  • dine børn og evt. stedbørn er automatisk dækket af din helbredssikring, indtil de fylder 21 år
  • din ægtefælle eller samlever kan også blive dækket af helbredssikringen til 110 kr. pr. måned.

Medlemmer, som allerede har helbredssikringen, får i løbet af efteråret et brev fra PFA om overgangen til den nye helbredssikring. Har du ikke en PFA Helbredssikring i dag, eller ønsker du at oprette én til din ægtefælle/samlever, så finder du tilmeldingsblanketten på siden her.