Fagudvalg foreslår et liturgisk center

31-08-2019

En bredt sammensat faggruppe bestående af blandt andre præster, organister og lægfolk vil ifølge deres rapport om folkekirkens gudstjenesteliv gerne have oprettet et nationalt liturgisk center i tilknytning til kirkemusikskolerne og FUV. Blandt biskopperne er reaktionerne delte.

I de tre rapporter om folkekirkens liturgi fra henholdsvis maj 2018 og maj 2019 kommer de biskoppeligt nedsatte udvalg generelt ikke med anbefalinger og da slet ikke med konklusioner. Rapporterne nøjes med at fremsætte spørgsmål og opmærksomhedspunkter, som skal igangsætte og kvalificere en folkekirkelig debat omkring liturgien. Men som afslutning på rapporten om gudstjenestelivet finder man en undtagelse fra dette princip: forslaget om et liturgisk center, som skal knyttes ligeligt til kirkemusikskolerne og FUV (Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter).

”Centeret skal drøfte, udvikle, indsamle og dele erfaringer og dermed højne det liturgiske arbejde på alle niveauer i folkekirken. Centeret kunne have en rådgivende og støttende rolle i forhold til provsters og biskoppers tilsyn og rådgive menigheder og præster i liturgiske spørgsmål, formidle inspiration fra udlandet og stå i kontakt med forskellige liturgi-fora. Endelig kunne et sådant center være med til at udvikle nye liturgiske vejledninger samt være initiativtager til samlinger af tekster, bønner og salmer. Centeret skulle også følge og evaluere den liturgiske udvikling og praksis samt arrangere kurser og tage initiativ til liturgiske udgivelser,” lyder visionerne fra faggruppen.

Tankerne om et liturgisk center tager afsæt i, at ”udviklingen går i retning af større frihed til at præge gudstjenestelivet lokalt”, hvilket ”fordrer en klarere liturgisk bevidsthed hos alle involverede – både hos menighedsrådet som beslutningstagere og hos dem, der skal føre liturgien ud i livet”.

”Præst og organist har i de fleste tilfælde en god dannelses- og uddannelsesbaggrund, præsten fra universitet og pastoralseminarium, organisten fra kirkemusikskole eller konservatorium. Men det er faggruppens opfattelse, at en opprioritering af liturgisk og hymnologisk efteruddannelse af både præster og kirkemusikere er nødvendig,” lyder det fra gudstjenesteudvalget, som blandt andet gerne ser en oprustning inden for salmekendskab samt ”samarbejde mellem præst, organist, menighedsråd og kirkens øvrige medarbejdere”.

FASTHOLDER DEN FÆLLES SAMTALE
Biskopperne skal i efteråret 2020 blandt andet tage stilling til, om de kunne tænke sig at prioritere midler til et nationalt liturgisk center. Formanden for gudstjenesteudvalget, biskop Marianne Christiansen, har foreløbig uddybet sit ønske over for Kirke.dk sådan:

”Hele den liturgiske samtale, vi håber, der nu kommer i gang, den skulle gerne forblive der. En af folkekirkens styrker, at vi gør tingene på mange forskellige måder. Men hvis vi mister den fælles samtale om, hvordan vi holder gudstjeneste sammen, så har vi et problem. Derfor har vi behov for et center, der kan samle op på udgivelser og inspiration,” siger hun til netmediet.

Flere andre biskopper har luftet holdninger, som imidlertid peger i forskellige retninger. Da liturgirapporterne i slutningen af maj blev præsenteret på folkekirkemødet under Himmelske Dage i Herning, var biskop Elof Westergaard positiv over for ideen. Han pegede på ønsket om et fremtidigt fællesskab omkring salmebogen som et eksempel på, hvorfor et liturgisk center giver mening.

”Jeg håber også fortsat, vi vil have en fælles salmebog i kirken, selvom der bliver skrevet tusind nye salmer hvert år, og selvom vi er en bevægelig folkekirke, hvor der sker meget og også kommer nye gudstjenesteformer til. Men netop for også fortsat at kunne arbejde med det nye og kvalificere det, så synes jeg, det er en rigtig god idé at tænke i sådan et liturgisk center,” sagde Elof Westergaard.

FAGLIG VIDEN OG FOLKELIGHED
Derimod var biskop Tine Lindhardt mere tøvende:

”Jeg er enig i, at liturgien er usædvanlig vigtig. Men jeg er ikke sikker på, at den bedst varetages ved at være i et center. Når man laver noget i et center, så kan det være ligesom med Mors dag. Så siger man: det er dén dag og kun dén – hvor det for mig vil være rigtig vigtigt, at vi får det sat i gang bredt ude omkring,” sagde hun på folkekirkemødet.

Sognepræst Jørgen Demant var ganske uenig i dette argument. Han har fungeret som fagsekretær i gudstjenesteudvalget, og på folkekirkemødet var det ham, som stod for præsentationen af dets rapport.

”Som liturgisk konsulent har jeg erfaret, hvordan alle i menighederne og menighedsrådene faktisk er optaget af samtalen om, hvad en god gudstjeneste er. Og dertil mener jeg, at vi kan have brug for at have et liturgisk center, som kvalificerer, inspirerer og opbygger den samtale,” replicerede han.

Efterfølgende har formand for Danmarks Provsteforening Peter Birch sat synspunkterne i perspektiv i et indlæg på Kirke.dk, hvor han tager positivt imod ideen om liturgisk center:

”Der er (…) ikke nødvendigvis en modsætning mellem faglig viden og folkelighed. Det vigtige er derimod, at en eventuel central enhed for gudstjeneste og liturgi har tæt kontakt med den folkekirkelige bredde og ikke ser det som sit formål at frisere alle med en folkekirkelig midterskilning,” skriver Peter Birch.
Filip
Se på Folkekirken.dk, hvordan du kan deltage i debatten 

LÆS OGSÅ