Folkekirkens opgave- og rollefordeling

09-05-2011

Af: Sine Thiman Dreyer/Finn Skjoldan/Christa Hector Knudsen, Folkekirkens Personale

En arbejdsgruppe nedsat af Kirkeministeriet, Landsforeningen af Menighedsråd, stifterne og provstierne har i det forløbne år beskæftiget sig med opgave- og rollefordeling mellem Kirkeministeriet, stifterne, provstierne og Landsforeningen af Menighedsråd.

Formålet var at sikre at folkekirkens ressourcer anvendes bedst muligt, og at menighedsrådene sikres en optimal rådgivning.
Arbejdsgruppens arbejde blev udmøntet i en rapport, hvor hovedanbefalingerne er:
• Stifterne yder en generel rådgivning og myndighedsudøvelse på det personaleadministrative område og byggesager.
• Landsforeningen yder partsrådgivning til menighedsrådene vedrørende arbejdsmiljø, økonomisk administration og bistand i personalesager.
• Der nedsættes et permanent koordineringsudvalg, som får til opgave at sikre samarbejde mellem Kirkeministeriet, stifterne, provstierne og Landsforeningen af Menighedsråd, herunder hvordan parterne kan sikre den bedste hjælp til menighedsrådene i deres rolle som arbejdsgivere. I koordineringsudvalget er alle parter repræsenteret.
• Kirkeministeriet udarbejder retningslinjer for autorisering af gældende standardparadigmer og vejledninger, fx ansættelsesbeviser.
• Der udarbejdes et cirkulære om løn- og ansættelsesvilkår for provstikonsulenter og at Landsforeningen og stifterne samarbejder om at uddanne og orientere provstikonsulenterne:
   - Landsforeningen tilbyder et forum for erfaringsudveksling og uddannelse.
   - Stiftsadministrationerne og Kirkeministeriet tilbyder nødvendig og aktuel viden om løn- og ansættelsesvilkår.

(Opmærksomheden henledes på, at for så vidt angår rapportens konklusioner om løn- og ansættelsesvilkår for provstikonsulenter er der ikke truffet nogen endelig beslutning.)

Rapporten findes her