Fejl i pensionsindbetalingen

20-02-2012

Er du overenskomstansat PO-organist, så tjek din lønseddel. Måske får du ikke den pension, du har ret til.

Organistforeningen har registreret flere tilfælde, hvor der indbetales under det halve af det aftalte i pension til overenskomstansatte organister. Du skal derfor for din egen skyld tjekke din seneste lønseddel på følgende måde:

Læg din månedlige basisløn (kolonnen til højre på din lønseddel) sammen med det månedlige rådighedstillæg, udligningstillægget (hvis du får et sådant) og eventuelle kvalifikationstillæg. Tag 18 procent af denne sum. Husk, at det er tallene før skat, der skal ganges med de 18 procent for at udregne det overenskomstpligtige pensionsbidrag for PO-organister.

Dette beløb skal indsættes på din pensionskonto, hvilket skal fremgå af din lønseddel. Hvis dette ikke er tilfældet, skal du indsende en kopi af lønsedlen til Organistforeningen.