Rådighedstid

Ordet ”rådighedsbåndet” bruges som begrebet for den tid, hvor man – med en måneds varsel – har aftalt, at den overenskomstansatte organist står til rådighed for de kirkelige handlinger, som ikke kan planlægges – altså begravelser/bisættelser. Denne rådighedstid fordeles i et ”bånd” hen over ugens fem arbejdsdage.

Bestemmelserne om rådighedstiden står beskrevet i overenskomsttekstens kap. 3, §12 om arbejdets tilrettelæggelse.

Aftalen om rådighedsbåndet skal sikre, at præstens behov for at kunne placere begravelser/bisættelser efter de pårørendes ønsker bliver tilgodeset i et rimeligt omfang, samtidig med at organistens behov for at kende sin arbejdstid tilgodeses, samt at der er et passende forhold mellem tjenesteforpligtigelser og den ansattes stillingsstørrelse.

Når man er ansat fuld tid, kan man stå til rådighed i op til 20 timer pr. uge fordelt på 5 dage á 4 timer pr. dag. Det betyder i praksis, at det vil være muligt at placere kirkelige handlinger på de fleste dage undtagen på den faste ugentlige fridag og de øvrige løse fridage.

Når man derimod er på deltid, skal rådighedstiden reduceres i forhold til den faktiske stillingsstørrelse. Her definerer rådighedsbåndet det reducerede tidsrum, hvor man kan disponere over organisten til begravelser/bisættelser. I en deltidsstilling vil der være færre kirkelige handlinger, og derfor vil der være brug for et mindre rådighedsbånd end for en fuldtidsansat.

Båndet placeres naturligvis i det tidsrum, hvor der lokalt er tradition for, at kirkelige handlinger placeres. Men hvis organisten ikke er ledig torsdag kl. 13, hvor familien ønsker, at begravelsen skal afholdes, må præsten give familien nogle andre mulige tidspunkter. Præsten kan altså ikke som tidligere nøjes med at kigge i sin egen kalender.

For deltidsansatte organister skaber den såkaldte rammetid en fast ramme for, hvordan rådighedsbåndet de enkelte uger kan placeres. Læs mere om dette her.

Læs også om rådighed ved akut sygdom.

Læs også

Læs mere (pdf)