Hvis du som tjenestemand søger nyt job

Vilkårene for ansættelse som tjenestemand fastlægges for hovedpartens vedkommende centralt. Der er dog visse ting, du i forbindelse men jobskifte skal være opmærksom på.

Det vigtigste er, at du har krav på at fastholde din tjenestemandsstatus i det nye job. Det forudsætter dog, at du går direkte fra din hidtidige ansættelse til den nye. Du må altså ikke for eksempel stoppe i dit gamle job ved udgangen af en måned og så aftale, at du først starter i det nye job den 7. i den næste måned. Hvis du gør det, mister du din tjenestemandsstatus. Med andre ord: ansættelsesdatoen i dit nye job skal være dagen efter fratrædelsesdatoen i dit gamle job.

De øvrige ting, du bør være opmærksom på i forbindelse med jobskifte, er placeringen af den faste og flydende fridag og din "friperiode", hvis det er en deltidsstilling (f.eks. bør du i en 26 timers-stilling have mindst en ekstra dag blokeret for tjenester, så du har mulighed for at skaffe dig supplerende indtjening).

Lønnen behøver du til gengæld ikke bekymre dig om. Den er fastsat centralt. Du kan se tjenestemændenes lønniveauer her.
Vigtigt når du søger nyt job

(Hent folderen som pdf - klik her)