Organistvikar i folkekirken

Ved vikaransættelser aftales vilkårene af organisten selv – medmindre der er tale om en vikaransættelse på mere end 8 timer om ugen over mere end 1 måned. Vikaransættelsen er i så fald omfattet af overenskomsten.

Aflønning af vikarer

Det skal stærkt tilrådes, at man altid aftaler aflønningen skriftligt, før man siger ja til en tjeneste – også hvis det er en kollega, der indgåes aftale med.

Organistforeningen's vejledende minimumssatser pr. april 2017:

1 dag = 1.465 kr.      ½ dag= 733 kr.          1 time=197,97 kr.

(Se, hvordan dagssatsen er regnet ud, til højre i artiklen her).

Ved en gudstjeneste forlanges dagssatsen. Ved en kirkelig handling forlanges den halve dagssats. Dette skal betragtes som en vejledning, når man skal aftale honorar med arbejdsstedet. Er der flere på hinanden følgende tjenester eller skal man stå til rådighed for evt. tjenester, er det altså stadig op til forhandling mellem parterne.

HUSK at hvis et vikarjob strækker sig ud over 8 (arbejds)timer om ugen og over 1 måned, skal du have et ansættelsesbevis, og du er omfattet af overenskomsten, hvilket bl.a. betyder, at du skal have pension af din løn.

Til sammenligning:
Dansk Kirkemusiker Forenings anbefalede vikarsatser (samt forslag til kontrakt).

DOKS's anbefalede vikarsatser (samt nogle gode huskeregler for vikarer).

Kirkeministeriet har tidligere udgivet vejledende minimumssatser for vikartjeneste men har i 2011 valgt ikke at udgive minimumssatser mere.

Kørselsgodtgørelse

Som løs organistvikar bestemmer du selv, om du vil forlange betaling for din kørsel. Menighedsrådet og vikaren kan aftale, at der udbetales en dækning af din kørsel mellem hjemmet og arbejdspladsen og mellem flere tjenestesteder, hvis det er relevant.

Hvis du vikarierer ved den kirke, du selv er fastansat ved, er du ikke løs vikar. Men hvis du er ansat med otte timer eller mindre om måneden, er du stillet på samme måde som en løs vikar, da du ikke er omfattet af statens tjenesterejsecirkulære.

For begge disse gruppers kørsel mellem hjem og arbejdsplads er den eneste begrænsning derfor den såkaldte 60-dages-regel: Inden for en periode på 12 måneder kan du højst i 60 dage få skattefri godtgørelse for kørsel til den samme arbejdsplads (læs mere om dette på SKAT.dk).

Kørepengene beregnes ud fra de kilometersatser, som Staten fastsætter hvert år - enten den høje eller den lave (find de gældende satser her). Fastansatte skal ved udbetaling af kørepenge efter høj sats have en skriftlig kørselsbemyndigelse af arbejdsgiveren, men for løse vikarer er dette ikke noget krav, da de ikke er omfattet af den statslige tjenesterejseaftale. 

Organistforeningen opfordrer medlemmerne til at forlange kørepenge efter den høje sats.

I en fælles vejledning, som stifterne har udarbejdet i 2015, opfordrer de ganske vist menighedsrådene til at være tilbageholdende med at godtgøre kørsel mellem hjem og arbejde, men det er der efter Organistforeningens opfattelse intet belæg for.

Vær opmærksom på, at reglerne for kørselsgodtgørelse og kørselsfradrag er forskellige, alt efter om du modtager din betaling for vikaropgaven som A- eller B-indkomst. Læs mere om det på på siden her.

Se stifternes fælles vejledning her (OBS: afsnittet om vikarers kørsel er på side 2).

LÆS OGSÅ:

Artikler

Se også (pdf-filer) 

Link

https://issuu.com/organistforeningen/docs/organist.org__nr._9__oktober_2017/28?e=9326791/53965056