Ny version af Bag om helligdagen, lanceret advent 2020

Inspiration til prædikenskrivning samt salme- og musikvalg for præster og organister

Af Benedicte Hammer Præstholm og Mads Djernes

Op til første søndag i advent 2020 lanceres en ny udgave af Bag om helligdagen. Denne internetressource, der har eksisteret i mere end ti år, er stadig meget velbesøgt af præster og organister, der søger inspiration til deres gudstjenesteforberedelse. Når Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og Folkekirkens Kirkemusikskoler i samarbejde med Kirkemusikalsk Kompetencecenter nu lancerer en ny version af hjemmesiden med forkyndelsesmæssige (homiletiske) overvejelser og salme- og musikvalg til kirkeårets to tekstrækker, skyldes det ønsket om at integrere de nye liturgiske ressourcer, som er kommet til siden hjemmesidens første version (kollektsamlinger og salmebogstillæg) samt en ambition om at medvirke til at styrke det tværfaglige samarbejde mellem teolog og musiker.

Et tværfagligt projekt
Teksterne til hjemmesiden er skrevet af 12 par bestående af en præst og en organist, som ikke på forhånd kendte hinanden. Vi håbede, at samarbejdet på den måde så at sige kunne begynde forfra eller fra grunden, og at de to fagfolks tilgange til søndagens tekstkorpus og musikalske traditioner kunne inspirere til at tænke i andre baner end de vante. Ligeledes håbede vi, at processen kunne være med til at igangsætte udviklingen af et nyt, fællesfagligt sprog, der kunne anvendes i samarbejdet omkring tilrettelæggelsen af gudstjenesten – og muligvis i endnu bredere sammenhænge, hvor teolog og musiker arbejder sammen.

Det tværfaglige samarbejde viste sig overvældende givende og relevant for de deltagende såvel som for de tekster, der kom ud af samarbejdet. For eksempel skriver én af projektets præster sådan om samarbejdet med organisten:

”Det har på alle måder været inspirerende at arbejde sammen med en organist omkring gudstjenesteplanlægning. At have en at sparre med omkring teksterne, som ikke er fedtet ind i et vanligt teologisk sprog, at forsøge sammen at finde en rød tråd gennem gudstjenesten, så der kan blive en helhed mellem ord og musik, at få lukket gamle og nye salmer op med en musikalsk fagpersons blik, at opleve gensidig respekt for ansvaret for gudstjenesten – det har alt sammen været fantastisk berigende. Tænk sig, hvis alle gudstjenester kunne forberedes på den måde”.

Vi håber med det tværfaglige fokus at bidrage til at slå en pæl igennem den – heldigvis, så vidt vi kan bedømme, uddøende – opfattelse, at hver faglighed skal passe sit hvad angår tilrettelæggelsen af gudstjenesten.

Proces og produkt
Hvert par fik tildelt fem eller seks søn- og helligdage, og flere af fordelingerne gav parrene mulighed for at tænke i længere forløb. Eksempelvis fik et par alle helligtrekongerstidens søndage, mens et andet fik de trinitatissøndage, der som regel dækker sommerferieperioden. Det gav begge par mulighed for at lægge gennemgående tematikker ind i deres arbejde og produkt – og gav også i flere tilfælde gode overvejelser over kirkeårets betydning.

Til alle søn- og helligdage var det en bunden opgave at begynde med en samtale om dagen og dens tekster for derefter at vælge kollekter og udforme et fælles begrundet salmevalg. Salmevalget opfattede vi som den platform, hvor begge fagligheder naturligt kommer til orde, og hvor det tekstlige og musikalske således begge ydes retfærdighed. Dernæst skulle der udformes en forkyndelsesmæssig refleksion (skrevet af præsten med udgangspunkt i den indledende, fællesfaglige samtale og i det fælles arbejde med salmevalget) og et begrundet musikvalg (skrevet af organisten, igen med udgangspunkt i den indledende samtale og det i fællesskab udarbejdede salmevalg). Ofte viste det sig, at salmevalget på en helt afgørende måde fik indflydelse på såvel gudstjenestens forkyndelsesmæssige indhold som dens samlede musikalske udtryk.

Som noget nyt i forhold til den hidtidige version af Bag om helligdagen skulle hvert par endvidere lavet et tværfagligt notat om deres indledende samtale. Formålet med at lade dette notat indgå som materiale på hjemmesiden er, at man som bruger lettere kan anvende materialet, fordi man gennem det tværfaglige notat får et indblik i processen bag udvælgelsen af tematikker, salmer, musik, kollekter med mere – og at brugerne af hjemmesiden kan lade sig inspirere af parrenes metoder og tilgange til det tværfaglige arbejde. Derfor kan det være en god idé for den, der ønsker at gøre brug af Bag om helligdagen, at ’besøge’ andre søn- og helligdages tværfaglige notater, hvis man gerne vil have idéer til, hvordan man kan gribe det kollegiale samarbejde an – eller planlægge gudstjenester for en længere periode.

De tværfaglige notater rummer også interessante overvejelser over gudstjenestens væsen, opbygning og virkemidler: Hvad er eksempelvis søndagens ’farve’ – eller hvilken stemning kommer man til kirke med i en given del af kirkeåret? Skal man give menigheden en fortolkningsnøgle eller lade dem ’hægte sig på’ i gudstjenestens enkelte dele? Skal man ’lette’ på de store tekstmængder i gudstjenesten ved at skabe en vis gentagelse og dermed genkendelighed undervejs?

Selve arbejdet foregik ved en uges fælles arbejde i Løgumkloster. Parrene mødtes, lærte hinanden at kende, talte sig ind på hinanden og blev påvirket af hinandens måder at tænke, planlægge og arbejde på – alt sammen med baggrund i alle første tekstrækkes søn- og helligdage. Desuden fik alle deltagere mulighed for at tale sammen og dele erfaringer undervejs. Processen var krævende, men givende – en deltager beskriver det på denne måde:

”Samarbejdet skulle først løbes i gang, og vi skulle tale os ind på hinanden. Men efter at have fået sovet ud oven på den første dag, som oplevedes lidt voldsom for begge (hvad er det, vi har gang i her? Og hvordan skal vi dog nå det?!), begyndte det at komme, og vi fandt ind til et fælles ’sprog’ og en fælles linje: hvad vil vi med gudstjenesten? Og snart gled det bare!”.

Mens det var en bunden opgave, at der skulle udformes et tværfagligt notat, et salmevalg, et kollektvalg, en forkyndelsesmæssig refleksion og et musikvalg havde parrene frihed til at sætte deres eget præg på, hvordan de mere præcist greb opgaven an, og hvordan deres fælles arbejde udmøntede sig rent tekstligt – og dermed, hvordan de kunne inspirere dem, der fremover vil besøge hjemmesiden for at få hjælp, ideer og inspiration.

Med alt dette er der i højere grad end den tidligere version af Bag om helligdagen lagt op til en formidling af det, som det tværfaglige samarbejde kan give; både i forhold til den kollegiale sparring, den større viden om den andens fagfelt og – sidst, men ikke mindst – hvad den tid, man investerer sammen med sin kollega, kan give til gudstjenesten.

Sigtet med parrenes arbejdsform har ikke været at fremlægge et udtømmende overblik over alle de måder, hvorpå man kan gå til en given søn- eller helligdag, men tværtimod at lade samtalens indfald ’styre’ processen. Derfor er det ’arbejdslejrens’ produkt, der afspejles i parrenes overvejelser, valg og begrundelser af tekster, bønner, salmer og musikstykker. På denne måde er ’samspillet’ mellem de til lejligheden sammensatte deltagere forhåbentlig blevet til hver sit originale idé- og inspirationsmateriale, som vil kunne anvendes af såvel erfarne teologer og musikere som relativt nyansatte præster og organister.

Velkommen – 1. søndag i advent
Vi håber naturligvis, at I er mange, der vil gøre brug af denne nye og opdaterede ressource, som ligger tilgængelig fra begyndelsen af det nye kirkeår på fkuv.dk/bag-om-helligdagen.

Hvordan skal man – som præst eller organist – så komme i gang med at bruge ressourcen? Som antydet ovenfor kan man dykke ned i den enkelte søn- eller helligdags stof eller læse en del af materialet gennem en længere periode. Parrenes forskellige tekster viser, at der ikke findes nogen ideel tilgang til processen, men at det derimod kan være sundt at forsøge sig med nye måder at gå til opgaven på – den for mange ugentlige opgave i kollegialt samarbejde at bevæge sig fra de første indfald til en gennemtænkt gudstjeneste.

Om den overordnede hensigt med dette arbejde – at skabe en ny ’serie’ af materiale til gudstjenestetilrettelæggelse med vægten på samarbejdet mellem de to fagligheder – er lykkedes, må de fremtidige brugere naturligvis afgøre. Men forhåbentlig vil det fremgå, at gudstjenesteelementerne i meget høj grad interagerer med hinanden – så meget, at denne ressource i sig selv kan argumentere vægtigt for vigtigheden af, at præsten og organisten ser gudstjenestetilrettelæggelsen som et arbejde, der har et fælles begyndelsespunkt i samtalen – og naturligvis et fælles afslutningspunkt i gudstjenestefejringen.

Find Bag om helligdagenFKUV.dk

Benedicte Hammer Præstholm er teolog og Studielektor på pastoralseminariet i Aarhus.
Mads Djernes er sognepræst ved Nørremarkskirken i Vejle, hvor han også tidligere har været organist. Han er desuden timelærer i hymnologi på pastoralseminariet i Aarhus. Mads er både teolog og konservatorieuddannet organist.