Organist ved Jørlunde Kirke, Frederikssund Provsti, Helsingør Stift

Da vores organist går på pension, søger vi en organist fra 1. november 2017.

Stillingen er på 12 timer pr. uge og omfatter:
  • musikledsagelse ved gudstjenester og kirkelige handlinger
  • en koncert med egen deltagelse og tre musikgudstjenester om året
  • ledsagelse ved familiegudstjenester, korøvelser og babysalmesang
  • bidrag til et fleksibelt arbejdsfællesskab.
Om kirkens smukke og særdeles velklingende orgel:

Orgelet fra 2009 har 1360 piber, 24 stemmer, to manualer og pedal. Se meget mere på https://da.wikipedia.org/wiki/Jørlunde_Kirke

Om Jørlunde Kirke:

Kirken fra 1100-tallet er bla. kendt for sine kalkmalerier og ligger smukt i landsbyen Jørlunde nær Slangerup (Frederikssund Provsti), og sognet omfatter også den nordlige del af Ølstykke by og omliggende land.

Ansøgninger sendes til menighedsrådsformand Nils Finken på mail nilsfinken@gmail.com senest søndag d. 24. september 2017 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler ventes afholdt i uge 39.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganistionen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganistionen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 266.427 kr. – 389.393 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 20.536 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 297.347 kr. – 362.324 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 38.258 kr. – 59.419 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 286.922 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 300.584 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet.
Rådighedstillægget udgør årligt 22.308 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke.

Løn samt rådighedstillæg er oplyst for en fuldtidsstilling og kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.