Organist til Slangerup Kirke, Frederikssund Provsti, Helsingør Stift

En stilling som organist ved Slangerup kirke, Skt. Mikaels, Slangerup sogn er ledig til besættelse pr. 1. oktober 2020 eller snarest derefter.

Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Organisten forventes som udgangspunkt at varetage følgende opgaver:
• deltage i planlægning og afvikling af gudstjenester og kirkelige handlinger.
• ledelse og genopbygning af kirkens voksenkor.
• Musikledsagelse ved:
• månedlige gudstjenester på det lokale plejehjem.
• månedlige arrangementer med morgensang og aftensang.
• den årlige udendørs pinsegudstjeneste i samarbejde med vores nabosogne.
• Deltagelse i børnegudstjenester samt lejlighedsvis konfirmationsforberedelse og juniorkonfirmanddage.
• Udvikling af kirkens musikalske profil.
• Deltage i det ugentlige koordineringsmøde for kirkens ansatte.
• Almindeligt forekommende opgaver vedr. orgelstemning, KODA-afgifter, vedligeholdelse af nodebibliotek etc.

Slangerup sogn har ca. 7.500 indbyggere og 9 ansatte i sognet. Sognet er kendetegnet ved mange børnefamilier og et levende og godt menighedsliv. Slangerup sogn hører til Frederikssund provsti i Helsingør stift.

Kirkens orgel er romantisk og bygget af Gregersen i 1855. Orglet har 12 stemmer, 2 manualer og anhangspedal og er senest renoveret i 2004. Vi har også et Yamaha-flygel og et klaver i kirken.

Vi forventer, at du:
• har mod på både det klassiske og det rytmiske repertoire.
• vil være med til at udvikle kirkens koncerter og sangaftener, mm.
• vil være med til at udvikle arbejdet med gudstjenesten.
• vil engagere dig i menighedslivet.

Ansættelse sker ved Slangerup sogns menighedsråd.

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganistionen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganistionen af 2010 og dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister. Aftalerne kan ses på www.folkekirkens-personale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
OBS: alle beløb nedenfor er i nutidskroner.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 281.964,00 kr. – 412.101,00 kr. Fikspunktet er 289.193,00 kr. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 21.733,75 kr. aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/aC-skalaen. det vil sige en bruttoløn mellem 314.687,00 kr. og 383.453,00 kr. årligt. Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 40.488,76 kr. og 62.884,45 kr. Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 303.654,00 årligt og basisløntrin 2 udgør kr. 319.037,00 årligt. Indplacering sker efter anciennitet. Rådighedstillægget udgør årligt 23.609,25 kr. for tjeneste ved 1 kirke.

OK tillæg på 937,75 kr. OK tillægget gives kun til kirkemusikere omfattet af organisationsaftalen mellem Kirkeministeriet og CO10.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
formand Karen Pedersen, telefon 2126 6793 (bedst mellem 16 og 17),
sognepræst Caja Winterø, telefon 4738 2347 eller
sognepræst Klaus Meisner, telefon 2341 4495.

Ansøgning med relevante bilag sendes til menighedsrådet på mail: 7421fortrolig@sogn.dk
eller til Slangerup Kirke, Strandstræde 4, 3550 Slangerup, mrk. ’ansøgning’.

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 31. august 2020.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 38.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer samt børneattest.