Ny rekrutteringspolitik i Landsforeningen

23-02-2020

Bestyrelsen i Landsforeningen af Menighedsråd har vedtaget en politik om rekruttering af medarbejdere. Den har overskriften: ”Når I skal ansætte, skal I spørge jer selv: Hvad har vi brug for?”.

”Vi tror på, at et grundigt og professionelt ansættelsesforløb giver både kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen, bedre trivsel og et godt grundlag for samarbejde. Det medvirker samlet set til, at folkekirken bliver en attraktiv arbejdsplads,” lyder den nærmere begrundelse i dokumentet.

Blandt anbefalingerne omkring den gode rekrutteringsproces er, at menighedsrådet medtænker deres mål og visioner for kirken som afsæt for at kunne beskrive stillingens indhold og timetal.

Læs mere her: Landsforeningens politik om rekruttering