Intet stævne i år

26-03-2020

Organistforeningens bestyrelse ser sig nu nødsaget til at aflyse dette års stævne, som skulle have fundet sted den 17.-19. maj i Viborg. Beslutningen er nødvendig at tage nu, da en aflysning på et senere tidspunkt vil medføre en uforholdsmæssig stor omkostning for foreningen. Generalforsamlingen kan dog naturligvis ikke aflyses, og bestyrelsen arbejder derfor nu på at afklare, hvordan den kan og skal gennemføres.

Stævneudvalget vil arbejde på arrangere et stævne i maj 2021, som vil ligne det stævne, vi må undvære i år. Det vil ind til videre sige, at vi forventer, at det vil blive i Viborg, og at det også vil have fællessangen som overordnet tema.

De medlemmer, som allerede har tilmeldt sig det aflyste 2020-stævne, vil naturligvis ikke blive opkrævet nogen betaling.

Bestyrelsen ser frem til Nordisk Kirkemusiksymposium, som fortsat forventes gennemført i Helsingki den 10. til 13. september, og medlemmerne opfordres til at tilmelde sig denne store og inspirerende kirkemusikerbegivenhed. Læs mere her.

LÆS OGSÅ: Udskydelse af Organistforeningens ordinære generalforsamling 2020