Rådighedstid
Rådighedstid
Bestemmelserne om rådighedstiden står beskrevet i overenskomsttekstens §12 om arbejdets tilrettelæggelse.
En ansat på fuld tid, kan stå til rådighed i op til 20 timer pr. uge i en almindelig arbejdsuge. Den daglige rådighedstid kan udgøre op til 4 timer pr. dag. Er man ansat på deltid, skal rådighedstiden reduceres i forhold til den faktiske stillingsstørrelse. For en ansættelse på 26 timer pr. uge udgør den almindelige ugentlige rådighedstid op til 14 timer. Den daglige rådighedstid kan stadig udgøre op til 4 timer pr. dag. Menighedsrådet skal tidligst muligt og senest 48 timer før tjenesten meddele organisten, at der er indkommet en ikke planlagt kirkelig aktivitet (almindeligvis en begravelse/bisættelse) i rådighedstiden. Rådighed ved akut sygdomPå arbejdspladser hvor der er ansat flere organister, kan organisten også forpligtes til at står til rådighed for akut sygdom. Denne form for rådighedstid kan naturligvis ikke placeres på en fast eller løs fridag. Reglerne er beskrevet i overenskomsten § 12 stk. 6: Ved egen eller ved andre kirker, hvor organisten er forpligtet til at varetage organistopgaver, kan organisten forpligtes til at stå til rådighed op til to dage pr. uge for varetagelse af tjenester opstået som følge af akut opstået sygdom. Rådighedsperioder anføres med et varsel på mindst én måned i planen over planlagte kirkelige aktiviteter, jf. stk. 2 og 4. Rådighedsperioden medregnes i opgørelsen af 30 timers perioden, jf. stk. 6. Lokale arbejdstidsaftalerDe fælles arbejdstidsaftaler kan fraviges, hvis man som overenskomstansat organist er enig med sit menighedsråd om dette. Det vil altid være Organistforeningen, der på vegne af medlemmet indgår en sådan decentral aftale. Eksempelvis kan man lokalt aftale mere rådighedstid til ikke-planlagte aktiviteter, altså begravelser. Kirkeministeriet har bemyndiget menighedsrådene til at indgå decentrale arbejdstidsaftaler med de faglige organisationer. Dette fremgår af Cirkulære om muligheden for at indgå decentrale arbejdstidsaftaler. |