Geografisk fleksibilitet (tjenestemand)
Geografisk fleksibilitet for tjenestemænd
Tjenestemændenes forpligtelser til at gøre tjeneste hos andre ansættelsesmyndigheder er beskrevet i Tjenestemandslovens § 41 og 42.
§ 41. En tjenestemand i folkekirken har pligt til i stedet for eller i forbindelse med tjeneste i sin egen stilling at gøre midlertidig tjeneste i en stilling, der er sideordnet med eller højere end hans egen. § 42. En tjenestemand i folkekirken har pligt til at underkaste sig sådanne forandringer i hans tjenesteforretningers og ansættelsesområdes omfang og beskaffenhed, der ikke ændrer tjenestens karakter, og som ikke medfører, at stillingen ikke længere kan anses for passende for ham. § 41 taler om midlertidige tjenester, hvor man forpligtes til at gøre tjeneste, fx i forbindelse med sygdom m.v. Der er i bestemmelsen ingen krav om særlige varsler. Forandringer efter § 42 er som udgangspunkt en permanent ordning, som medfører ændringer i ansættelsesvilkårene. Sådanne ændringer skal tjenestemanden efter § 42 acceptere, forudsat at stillingen fortsat kan anses for passende tjenestemændene har på samme måde som overenskomstansatte krav på en 5-dages arbejdsuge og krav på en måneds varsel for fastlæggelsen af flydende fridage og friweekender. Det følger af Cirkulæreskrivelse om fridagsregler for tjenestemænd ved folkekirkens kirker og kirkegårde . Det er en god ide, at lade de tjenestemændene følge de samme planlægningsrammer, som gælder for de overenskomstansatte i forbindelse med den geografiske fleksibilitet. Se hele Organistforeningens notat om geografisk fleksibilitet. |