Organist til Ansgar Kirke og Harreslev Kirke, Sydslesvig

Organist til Ansgar Kirke og Harreslev Kirke, Sydslesvig

STILLINGEN

Omfang

15 timer ugentligt

Ansøgningsfrist

11 april 2024

Ansættelsesdato

1. juli 2024

To kirker syd for grænsen søger organist

Ved Ansgar Kirke, Apenrader Straße 25, Flensborg, og Harreslev danske Kirke, Berghofstraße 10, Harreslev, er der pr. 1. juli 2024 eller snarest muligt derefter 2 stillinger at besætte, som i givet fald kan varetages af 1 person, da søndagens gudstjenester i de 2 kirker ligger forskudt for hinanden, og afstanden mellem dem er ca. 3 km.

Om stillingen

Vi søger en organist eller to organister, som kan samarbejde med præster og kirkebetjening, og som har kærlighed til den danske højmesse og kan støtte gudstjenesten med indlevelse og loyalitet.  Begge kirker har, med enkelte undtagelser, gudstjeneste hver søndag og på helligdage.  Dertil kommer kirkelige handlinger i moderat omfang og skole- og børnehavegudstjenester.

Stillingerne er kvotestillinger på 40% (15 timer) hver, hvis organisten også står til rådighed på hverdage, eller 25% (9 timer), hvis der kun spilles på søn- og helligdage.

Det drejer sig om en åremålsansættelse på 3 år med mulighed for forlængelse.

Løn efter kvalifikationer og anciennitet med udgangspunkt i den tyske Kirchlicher Arbeitnehmerinnen Tarifvertrag (KAT).  Der er 6 måneders prøvetid.

Ansgar Kirkes orgel er bygget 1968 (samtidig med kirken) af Brdr. Bruhn, Årslev, og råder over 2 manualer og pedal med ca. 1.300 piber fordelt på 21 registre.  Organisten har eget kontor.

Harreslev Kirkes orgel har 5 stemmer, 1 manual og pedal.  Pedalet (som 6. registertræk) har fra C-c en subbas 16′ og fortsætter med 8′ gedakt som transmission.

Mere om begge kirker kan læses på www.dks-folkekirken.dk, klik på „menigheder“.

Yderligere oplysninger fås

for Ansgar Kirkes vedkommende hos

menighedsrådsformand Helle Skadhauge, tlf. + 49(0)461 47811, hwskadhauge@gmail.com

eller

pastor Merethe Jørgensen, tlf. +49(0)461 43376, mnj@kirken.de

for Harreslev Kirkes vedkommende hos

næstformand Karsten Sonne, tlf. +49(0)151 1826 9001, k.sonne@bc-n.dk

eller pastor Susanne Böll, tlf. +49(0)461 71334, boell@kirken.de

Ansøgninger stiles til de respektive kirkers menighedsråd og sendes til hhv. Helle Skadhauge og Karsten Sonne, mailadresser som nævnt ovenfor (eller evt. til Helle Skadhauge, Alter Kupfermühlenweg 32, 24939 Flensburg, og Karsten Sonne, Brombeerweg 2, 24955 Harrislee)

Ansøgninger skal være menighedsrådene i hænde senest den 11. april 2024.  Prøvespil efter aftale.

Del:

ALLE OPSLAG