1

En ny vinkel på Grundtvigs (mest) kendte salmer

Philip Fabers nye melodier til otte Grundtvig-salmer og én sang er et sympatisk projekt men det ender som en lidt blandet oplevelse, hvor man kunne have ønsket sig mere nyskabelse. Flere af melodierne vil dog sagtens kunne bruges i situationer, hvor det er forfriskende med alternativ musik til en kendt tekst.

Der er tale om en bestillingsopgave i anledning af to jubilæer: Vartov Valgmenigheds 100 år og Frederiksborg Højskoles 125 år, en opgave, der er udfordrende i sin enkelhed, nemlig at forsyne en række meget kendte (og to ukendte) Grundtvig-tekster med nye melodier, en opgave der, selvom ideen ikke er specielt original, alt andet lige må have min musikersympati i kraft af at være et indlæg til fremme og fornyelse af fællessangen. Opgaven er blevet lagt i hænderne på en kapacitet på området, nemlig Phillip Faber, især kendt som dirigent for DR-pigekoret og senest som en glimrende ambassadør for fællessangen med DR’s morgensang-program.

Det har undret mig, at udgivelsen ifølge forordet skulle være en gave til ungdommen, for umiddelbart appellerer den ikke specielt til unge. Den projektansvarlige, Anders Uhrskov, har andetsteds udtalt, at målgruppen er ”musikelskere”, og det sigter mere bredt, for hvem vil ikke gerne regnes som musikelsker?

Indholdet beskrives i forordet som klassiske melodier med referencer til tidens pop-, film- og folkemusik – referencer, jeg finder for subtile, mens jeg ikke har svært ved at finde referencer til salmebogen og højskolesangbogen.

Melodierne har den gode vekslen mellem trinvis bevægelse og spring, der gør dem ganske iørefaldende og bygger tydeligt på fællessangstraditionen. De rytmiske udfordringer er til at overse, forskellige tredelte taktarter dominerer, men vekslende taktarter forekommer også. Harmonikken veksler mellem det let romantiske og det mere karske – desværre, til tider, som i Den signede dag, inden for samme melodi.

Melodien til Som solskin er for det sorte muld er et rigtigt højskolehit, men lider under, at den ikke ganske rammer betoningerne i teksten og ikke levner megen tid til vejrtrækning. Til gengæld er der i At sige verden ret farvel gjort en del ud af at fremhæve betoninger i de enkelte vers med forskellig fordeling af taktarter, uvist hvorfor netop her. Den sidste af de to har et vist kirketonalt præg fælles med Et barn er født, dog begge uden en tilsvarende harmonisering, måske et eksempel på referencerne til andre genrer.

Brug af tomme akkorder og en start, der giver lidt usikkerhed om tonearten, kan være andre eksempler (Jeg kunne godt skrive en anden halvdel af Apostlene sad i Jerusalem, der ville placere den i H-dur i stedet for E-dur).

Satsernes dissonansbehandling er langt hen ad vejen efter bogen, men til tider giver et løst fortegn anledning til, at en meloditone støder mod akkompagnementet, som i næstsidste takt af Oh, havde jeg vinger. Og selvom dissonansen kan mildnes ved klaveret, vil jeg nok – med en let tilpasning – foretrække at skåne de syngende for sådanne raffinementer.

Korsatserne læner sig i det store hele op ad den firestemmige klaver-/orgeludsættelse. Ifølge omslaget på korhæftet er der tale om SSAA-satser, men det er kun i første sats, Det er så yndigt at følges ad, at der er tale om gennemført firestemmighed. Ellers er melodierne udsat for tre lige stemmer, node mod node, med få delte altstemmer i et par satser. I en enkelt sats er der mulighed for at brillere med dobbeltkor.

De to nye tekster er fint præsenteret med meget enkle melodier, som har den fordel ikke at skulle stille op til sammenligning med allerede kendte. Teksterne er ikke sprængfarligt nyt, snarere lidt svært placérbare, men kan vel have nyhedens interesse.

Om man vil lægge kræfter i arbejdet med at introducere disse melodier må være en personlig vurdering. Jeg kunne sagtens forestille mig melodierne brugt i forbindelse med foredrag, sangarrangementer eller i korarbejdet eller hvor det i øvrigt kunne virke forfriskende med en ny melodi til perspektivering af en kendt tekst.

Men selvom der er tale om en udgivelse, der er ganske velskreven, gennemarbejdet, smukt sat op og lige til at bruge, vender min tommelfinger mest nedad. Jeg havde nok foretrukket, at den nye vinkel på Grundtvigs kendte salmer havde været mere skarp.

Henriette Hoppe er organist ved Ødsted og Jerlev Kirker nær Vejle.