Loading...

GENOPSLAG: Organist til Sct. Jørgens Kirke, Svendborg Provsti, Fyens Stift

GENOPSLAG: Organist til Sct. Jørgens Kirke, Svendborg Provsti, Fyens Stift

STILLINGEN

Omfang

20 timer ugentligt

Ansøgningsfrist

11. december 2022

Ansættelsesdato

1. januar 2023

En stilling som organist ved Sct. Jørgens Kirke i Svendborg er ledig pr. 01.01.2023.

Stillingen er på 20 timer pr. uge. Sankt Jørgens Kirke har desuden en fuldtidsansat organist.

Sct. Jørgens Kirke er en smuk, lille middelalderkirke ved Svendborgsund med god kirkegang og gode traditioner for kor og musik. Orglet er et Marcussen-orgel fra 1963 (udvidet i 1990) med i alt 15 stemmer.

I sognegården, som er det moderniserede spedalskhedshospital, er der et flygel (Kawai 2004).

Udgangspunktet for det kirkelige arbejde er gudstjenesten. Menigheden er bredt sammensat, interesserer sig for musikken i kirken og synger gerne understøttet af vores børne- og ungdomskor. Der er højmesse alle søn- og helligdage kl. 10. Ofte er der dåbsgudstjeneste kl. 11.30 efter højmessen. Lørdagsdåb tilbydes den første lørdag i måneden.

Menighedsrådet består af 9 valgte medlemmer. Det er aktivt og medvirkende til et godt kirkeligt arbejde og arbejdsmiljø. Menighedsrådet bakker op om ansattes arbejde og er bevidste om at skabe gode rammer for forkyndelsen og de ansattes arbejde. Kollegagruppen består af to præster, en kordegn, to kirketjenere, to organister samt en kirkesanger.

Kirkernes ansatte er engagerede, ansvarsbevidste og har et højt fagligt niveau. Der er tradition for, at man lytter til hinandens idéer og arbejder konstruktivt med dem.

Organisten skal varetage følgende opgaver:

  • Medvirke ved gudstjenester – herunder aften- og børnegudstjenester og kirkelige handlinger
  • Medvirke ved tjenester på plejehjem.
  • Medvirke ved konfirmandundervisning
  • Deltage i ugentlige personalemøder.
  • Lede babysalmesang.

Vi leder efter en uddannet (PO-KMOK-DOKS) organist, der har lyst og evner til at indgå i det musikalske virke – på lige fod med kirkens anden organist – og til at indgå i det kollegiale fællesskab med kirkernes præster, øvrige ansatte og menighedsråd.

Organisterne løser i fællesskab de musikalske opgaver og deler tjenesterne mellem sig. Det forventes, at organisterne sammen udarbejder de månedlige arbejdsplaner, deler de administrative opgaver og dækker hinandens ferie- og fridage.

Til de kirkelige handlinger er der jævnligt ønske om, at organisten spiller andet end salmer og eventuelt medvirker sammen med en solist.

Der afholdes en månedlig aftengudstjeneste, som planlægges af præster og organister i fællesskab. Kirken er også ramme om 4-6 årlige børnegudstjenester, flere særgudstjenester i årets løb, særligt til jul.

Organisterne spiller ved 2-3 aftenmøder i løbet af året, et månedligt eftermiddagsmøde, månedlige hverdagsgudstjenester, primært for sognets plejehjem samt månedlige gudstjenester på lokalcenteret i sognet. Endvidere deltager organisterne i konfirmandforberedelsen, ugentlige medarbejdermøder og relevant udvalgsarbejde under menighedsrådet. Koncerter arrangeres i fællesskab med aktivitetsudvalget. En del af koncertbudgettet kan bruges til musikledsagelse til sognets gudstjenester.

På Assistens kirkegård i Svendborg er et begravelseskapel, hvor organisterne i Sct. Jørgens kirke har en fast ugentlig vagt foruden vagt en lørdag hver 5. uge. Det forekommer også, at borgere i Sct. Jørgens sogn begraves fra kapellet, hvortil organist og præst følger med.

Kirken tilbyder babysalmesang, som vi forventer bliver varetaget af vores kommende organist.
Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 290.698,37 kr. – 424.866,23 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 298.151,82 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 22.407,00 kr. (nutidskroner). OK tillæg på 966,80 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 324.435,1 kr. – 395.331,08 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 41.742,98 kr. – 64.832,43 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Årslønnen for ansøgere med eksamen som kirkemusiker med orgel og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 313.059,87 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 328.919,93 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet Rådighedstillægget udgør årligt 24.340,60 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til menighedsrådets kontaktperson Ulla Kjærsgaard Mobil 2068 5575 eller mail sanktjoergens.sognsvendborg@km.dk

Ansøgningen med relevante bilag sendes til Kirkekontoret, att. Ulla Kjærsgaard, Brydegårdsvej 15, 5700 Svendborg, eller på mail til sanktjoergens.sognsvendborg@km.dk

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 11. december 2022. Ansættelsessamtaler samt prøvespil forventes at finde sted kort efter denne dato.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer, børne- og straffeattest.

Del:

ALLE OPSLAG

  • 37 timer ugentligt; ansøgningsfrist: 01.12.2022

  • 22 og 10 timer ugentligt; ansøgningsfrist: 07.12.2022

  • 20 timer ugentligt; ansøgningsfrist: 10.12.2022

  • 20 timer ugentligt; ansøgningsfrist: 11.12.2022

  • 37 timer ugentligt; ansøgningsfrist: 02.01.2023 kl. 12.00

Go to Top