I Vejgaard skaber de det gode arbejdsmiljø over morgenkaffen
Folkekirkens Arbejdsmiljøråd (FAMR) gav den 21. oktober folkekirkens arbejdsmiljøpris 2026 til Vejgaard Kirke for blandt andet at bruge sociale aktiviteter, som tilpasses arbejdspladsens hverdag, til at aktivt at styrke relationerne mellem medarbejderne.
Samtidig kendetegner det ifølge FAMR den aalborgensiske arbejdsplads, at ”menighedsrådet prioriterer arbejdsmiljøet og skaber rammerne, mens medarbejderne tager ansvar for fællesskabet og bidrager aktivt til at fylde rammerne ud”.
”Et godt arbejdsmiljø skabes ikke kun på møder og i strategier. Det skabes i hverdagen – over morgenkaffen, i samarbejdet på tværs af faggrupper og i tilliden til hinanden,” hedder det i rådets begrundelse.