Konkrete initiativer til forbedring af psykisk arbejdsmiljø er på vej

Som reaktion på resultaterne af undersøgelsen af folkekirkens psykiske arbejdsmiljø vil folkekirkens arbejdsgiverside lancere tre nye handlingsplaner, relancere gamle værktøjer, skabe afklaring om præstens ledelsesrolle og undersøge mulighederne for koordineret APV. Desuden bliver stifter og menighedsråd bedt om at implementere praksisser, der opsporer og modvirker mobning.

Biskopperne, Provsteforeningen og Landsforeningen af Menighedsråd udsendte mandag den 11. marts en pressemeddelelse om initiativer i forlængelse af offentliggørelsen af den nye undersøgelse af folkekirkens psykiske arbejdsmiljø. Her fremgår det, at parterne har afholdt to møder, hvor de har ”forpligtet sig på et opfølgende samarbejde om bedre arbejdsmiljø i folkekirken”.

Mere konkret står der i pressemeddelelsen, at ”styregruppen bag rapporten vil udarbejde handlingsplaner for tre centrale områder i undersøgelsen: ledelse, APV og mobning”. Der er ikke udmeldt nogen tidshorisont for, hvornår disse handlingsplaner skal foreligge.

Pressemeddelelsen nævner desuden, at der vil blive arbejdet videre med at udbrede kendskabet til og brugen af de tiltag og værktøjer, der allerede er udviklet. Der fortælles ikke i denne sammenhæng noget nærmere om, hvilke tiltag og værktøjer, der skal gøres opmærksom på. I et indlæg på Altinget Etik og Tro den 5. februar kommer formanden for LAM’s personaleudvalg, Inge Kjær Andersen, med et bud:

”God og tydelig ledelse [bliver] et omdrejningspunkt. Vi vil derfor relancere ’Kodeks for god ledelse i folkekirken’ og ’Samtaleguide om trivsel og arbejdsmiljø’ og igen opfordre vores medlemmer til at tage drøftelsen lokalt både i menighedsrådet og på medarbejdermøder,” skriver hun.

Hvem leder hvem?
I den nye pressemeddelelse bebudes det også, at parterne vil imødegå udfordringen med uklarhed om, hvem der er medarbejdernes nærmeste leder, med ”flere konkrete initiativer”.

Biskop Peter Birch har til forklaret at der brug for at tydeliggøre det, som i undersøgelsesrapporten kaldes ”henvendelseskanaler og procesklarhed”, altså hvor man som medarbejder kan henvende sig omkring ”de ting, som ikke er i orden”. Om det indebærer en whistleblowerordning for kirkefunktionærer, er uvist.

Desuden henviser han til risikoen for modsatrettede forventninger om præstens ledelsesrolle uden for kirkerummet.

“Sammen med Landsforeningen og Præsteforeningen bør det afklares, hvor præstens ledelsesrolle også er udenfor kirkerummet. For naturligvis har præsten en lederrolle i kirkerummet, men de fleste ville nok også mene, at præsten bør vedkende sig en lederrolle i visse situationer udenfor kirkerummet,” siger Peter Birch til .

Koordineret APV
Et initiativ, som biskopperne, Provsteforeningen og LAM nævner særskilt i pressemeddelelsen, handler om Arbejdspladsvurderingen (APV’en):

”Parterne vil undersøge muligheden for en mere koordineret indsats i kølvandet på de APV’er, der gennemføres med 3 års mellemrum i de to ledelsesstrenge,” skriver de.

Efterfølgende forklarer Peter Birch over for Kristeligt Dagblad, at det betyder, at man ikke direkte ønsker at følge rapportens anbefaling om fælles APV, hvis det skal forstås som én APV. Han begrunder dette med, at parterne ønsker at fastholde, at der i folkekirken er to ledelsesstrenge.

Over for uddyber han, at det derfor stadig vil være forskellige forhold, man afdækker i henholdsvis kirkefunktionærernes og præsternes APV. Men parterne vil ”koordinere processen med arbejdsmiljøvurderingerne – både besvarelser og opfølgning”, siger Peter Birch til .

Der planlægges i løbet af foråret 2024 et seminar, hvor denne koordinering skal drøftes nærmere.

Revision af Menighedsrådsloven
Arbejdsgiverparterne melder desuden ud, at de er enige om, at Menighedsrådsloven ”trænger til en revision”, uden at dette i pressemeddelelsen begrundes nærmere. Peter Birch begrunder over for Kristeligt Dagblad fraværet af konkrete forslag med, at ”det er en længere politisk proces, og der er mange, der skal høres”. Over for løfter biskoppen dog noget af sløret for, hvad man ønsker at få revideret:

”Der er i dag ikke formuleret et værdighedskrav for de folkevalgte i loven. Ej heller en forpligtelse på at agere på bestemte måder. (…) Jeg tænker, at revisionen også vil aktualisere spørgsmålet om, hvordan menighedsrådets ansvar for arbejdsmiljøet lokalt kan formuleres. Ligesom det forhåbentligt kan formuleres, hvordan der til bestemte uhensigtsmæssige adfærdsmønstre knyttes nogle sanktionsmuligheder,” siger han til internetmediet.

Tilbage i januar, et par uger før offentliggørelsen af arbejdsmiljøundersøgelsens resultater, var Peter Birch som repræsentant for en arbejdsgruppe nedsat af biskopperne og LAM ellers ude med en konstatering, at der ikke er brug for lovændringer for ”at kunne gribe ind i situationer, hvor adfærden fra menighedsrådsmedlemmernes side belaster arbejdsmiljøet på den lokale arbejdsplads”, som der stod i en pressemeddelelse fra de to parter.

Den pointe er også efter offentliggørelse af arbejdsmiljøundersøgelsen blevet gentaget af Inge Kjær Andersen fra LAM, nemlig i hendes førnævnte debatindlæg på Altinget Etik og Tro:

”[Vi har] haft en arbejdsgruppe til at gennemgå regler og praksis for aktivt tilsyn. Konklusionen lå klar for få uger siden: At man inden for den eksisterende lovgivning kan og også skal gribe ind, hvis et menighedsrådsmedlem udøver krænkende adfærd eller ikke følger Arbejdstilsynets påbud. Næste skridt er naturligvis at udbrede kendskabet til den mulighed, så den kan bruges i de få tilfælde, hvor det er nødvendigt,” skriver hun i indlægget.

Men nu foreslår Peter Birch altså en skærpelse eller i hvert fald præcisering af loven, hvad sanktionsmuligheder angår.

Og Menighedsrådsloven står under alle omstændigheder til at skulle opdateres. Kirkeminister Morten Dahlin søsatte i februar et projekt med titlen ”Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet”, hvilket fungerer som et lovforberedende arbejde frem mod en lovændring og er planlagt til at være afsluttet i januar 2025. Et af de delelementer, som skal indgå her, er i projektbeskrivelsen formuleret sådan: ”Resultater fra undersøgelsen af det psykosociale arbejdsmiljø i folkekirken inddrages i relevant omfang, herunder fokus på mere tydelig ledelse”.

Ingen styrkelse af FAR?
Samtidig fremhæver Peter Birch et tiltag, som han pointerer, at der kan tages hånd om nu og her uden handleplaner:

”Nu tydeliggør vi for stifter og menighedsråd, at de skal implementere praksisser, der opsporer og modvirker mobning,” siger han til Kristeligt Dagblad, dog uden konkretisering heraf.

Flere af de centrale anbefalinger i undersøgelsesrapporten fra januar følges i øvrigt ikke umiddelbart til dørs i pressemeddelelsen fra biskopperne, provsterne og LAM. Det kan naturligvis tænkes, at anbefalinger om henholdsvis en arbejdsmiljøkampagne, en obligatorisk kompetenceudvikling for ledere og en systematisk oplæring af menighedsrådsmedlemmer vil blive samlet op i de handleplaner, som er på vej.

Derimod ser spørgsmålet om en eventuel autorisering og styrkelse af Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning, hvilket også er en af anbefalingerne (side 168-169 i rapporten), ikke ud til i denne omgang at skulle sættes på dagsordenen.

LINKS

  • Pressemeddelelse: Nye initiativer til et godt arbejdsmiljø ()
  • Altinget: Menighedsråd: Bedre ledelse er en af løsningerne på problemer med mobning og krænkelser (Inge Kjær Andersen, )
  • Kristeligt Dagblad: Folkekirken følger ministeriets anbefalinger om arbejdsmiljø. Men ikke dem alle (, kræver abonnement)
  • : De konkrete løsninger på arbejdsmiljøproblemerne kommer i flere omgange (, kræver abonnement)
  • Kirkeministeriet: Kirkeminister Morten Dahlin: Det skal være nemmere at være menighedsråd ()

LÆS OGSÅ

  • Håndtering af dårligt arbejdsmiljø på grund af dysfunktionelle menighedsråd skal intensiveres ()