Organist til Kauslunde-Gamborg Pastorat, Middelfart Provsti, Fyens Stift (genopslag)

Organist til Kauslunde-Gamborg Pastorat, Middelfart Provsti, Fyens Stift (genopslag)

STILLINGEN

Omfang

70% af en fuldtidsstilling timer ugentligt

Ansøgningsfrist

21. oktober 2024 kl. 12.00

Ansættelsesdato

1. december 2024

Da vores organist gennem 17 år har valgt at søge nye udfordringer, søger vi en dygtig organist til ansættelse i Kauslunde – Gamborg Pastorat. Stillingen er på 70 % af en fuldtidsstilling.

Kauslunde og Gamborg Pastorat består af to landsogne med henholdsvis 3433 indbyggere og 434 indbyggere. Pastoratets to middelalderkirker befinder sig i naturskønne omgivelser, tæt på motorvej og kun 5-6 km udenfor Middelfart. I Kaslunde kirke har vi et Carsten Lund orgel fra 2002. Orglet har ti stemmer, to manualer og pedal. I Gamborg kirke har vi et Marcussen & søn orgel fra 1980 med syv stemmer, ét manual og pedal.

Præster og personale er fælles for Kauslunde og Gamborg Pastorat. Her arbejder en kirkesanger, en kirkekultur-medarbejder, to præster, en graver og to gravermedhjælpere, der også indgår i kirketjenesten. Vi er en relativt nyansat personalegruppe, der ser frem til at samarbejde med vores kommende organist om gudstjenester, kirkelige handlinger, sangeftermiddage og mange andre ting.

Vi søger en organist der:

  • Vægter kvalitet og rummelighed
  • Møder mennesker med et åbent og fordomsfrit sind
  • Vil samarbejde om at udbygge kirkernes musikalske liv i en balance mellem tradition og fornyelse

Vi kan tilbyde:

  • En god arbejdsplads med en medarbejdergruppe, der glæder sig til at samarbejde med dig.
  • Gode muligheder for, at du kan være med til at sætte dit præg på de kirkelige aktiviteter i vores pastorat.
  • På sigt en ny sognegård med dit eget kontor, og med mange muligheder for at tænke i kirkelige aktiviteter og fællesskaber.

Ansættelse sker ved Kauslunde Sogns Menighedsråd, beliggende Kauslundevej 28, 5500 Middelfart.

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen (fuld tid) for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 350.294,00 kr. – 426.740,00 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.070,00 kr. – 70.000,00 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Årslønnen (fuld tid) for ansøgere med eksamen i orgel og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 338.012,00 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 355.136,00 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet Rådighedstillægget udgør årligt 34.263,00 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker.

Årslønnen (fuld tid) for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 313.868,00 kr. – 458.730,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 321.916,00 kr. (nutidskroner). Rådighedstillægget udgør årligt 24.193,00 kr. (nutidskroner). OK tillæg på 1.044,00 kr. (nutidskroner). Aflønning sker i forhold til beskæftigelsesgrad.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem Menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Kontakt for yderligere oplysninger:

 

Sognepræst i Kauslunde og Gamborg Pastorat:

Jeppe Mejrup

Mail: jebm@km.dk

Tlf.: 51 44 77 11 (uge 40-41)

 

Kontaktperson i Gamborg:

Lissie Knudsen

Tlf. 50 90 89 65

 

Ansøgningen stiles til kontaktperson Inge Lodberg og sendes til 7824fortrolig@sogn.dk senest d. 21.10.2024 kl. 12.00.

 

Der er 3 måneders prøvetid. Der indhentes børneattest.

Prøvespil og samtale forventes afholdt i Kauslunde kirke d. 29.10.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Del:

ALLE OPSLAG