window.dataLayer = window.dataLayer || []; function gtag(){dataLayer.push(arguments);} gtag('js', new Date()); gtag('config', 'UA-43707263-1');
Loading...

Organist ved Auning, Øster Alling, og Vester Alling Kirker, Norddjurs Provsti, Aarhus Stift

Organist ved Auning, Øster Alling, og Vester Alling Kirker, Norddjurs Provsti, Aarhus Stift

OM STILLINGEN

Omfang

37 timer ugentligt

Ansøgningsfrist

17. maj 2021

Ansættelsesdato

1. august 2021

Nu får du chancen for at søge stillingen som organist ved Auning, Øster Alling, og Vester Alling Sogne, som er ledig pr. 1. august 2021. Stillingen er på 37 timer.

Vi søger en motiveret og engageret organist til at arbejde sammen med præster, kolleger og menighedsråd, om at skabe gode gudstjenester, kirkelige handlinger og musikalske aktiviteter i sognenes kirker.

Du skal varetage følgende opgaver:

  • Musikledsagelse ved gudstjenester og kirkelige handlinger på orgel såvel som på klaver.
  • Ledelse af forskellige kor – se nærmere på vores hjemmeside: www.norddjursvestrepastorat.dk
  • Musikledsagelse i mindre omfang ved undervisning af konfirmander og minikonfirmander.
  • Musikledsagelse ved børneaktiviteter, familiegudstjenester, plejehjemsgudstjenester, mv.
  • Musikledsagelse ved sognearrangementer – også om aftenen
  • Planlægning af koncerter i samråd med menighedsråd og andre aktører i sognet.

Vi forventer, at du:

  • Kan indgå i et fagligt og engageret samarbejde med de øvrige ansatte.
  • Instrumentalt, musikalsk og korledelsesmæssigt, har kvalifikationer med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist)
  • Kan spille et bredt repertoire (kirkemusik i de klassiske stilarter, i den rytmiske genre samt akkompagnement til højskolesang mv.)
  • Er fortrolig med gudstjenester og kirkelige handlinger
  • Har interesse for og er engageret i at fremme kendskabet til de nye salmer
  • Har lyst og evne til at være med til at udvikle og bringe nye ideer til sognets musikliv
  • Kan arbejde både musikalsk, pædagogisk og socialt med børn og unge i korarbejdet
  • Kan arbejde selvstændigt og målrettet med egne opgaver og tage ansvar for at nå fra ide til gennemførelse
  • Kan se dig selv som en del af et team der arbejder for liv og vækst i sognenes kirker
  • Er positiv, god til at samarbejde og har et godt humør.

Vi kan tilbyde:

  • En stilling, hvor der er et godt dagligt samarbejde i Sognehuset med andre af kirkernes medarbejdere. Kordegnen har kontor i Sognehuset.
  • Et aktivt korliv for børn og unge, som menighedsrådene ser som en vigtig del af kirkens arbejde for børn og unge. Voksenkoret er i en opbyggende fase.
  • Tre smukke kirker og en slotskirke med hver deres særpræg.
  • Tre aktive menighedsråd, der bakker op om de ansatte, gudstjenesterne og de kirkelige aktiviteter
  • Mulighed for at være med til at præge og udvikle musiklivet ved kirkerne og i sognet

Auning Sogn har 3142 indbyggere. I Auning er der folkeskole fra 0-10. kl., SFO, dagpleje og 2 børnehaver med vuggestuer. Der er et rigt foreningsliv, såvel sportsligt som kulturelt. En stor KFUM-spejdergruppe, bibliotek, 2 idrætshaller, hvoraf den ene er med svømmehal. Desuden har Auning 3 store dagligvarebutikker, samt mange spisesteder. Nær byen findes Løvenholmskoven, som er en af de store danske statsskove.

Orglet i Auning Kirke er et Starup & Søn orgel fra 1966. To manualer og pedal med 12 stemmer.

Øster Alling Sogn har 525 indbyggere. Øster Alling sogn består ud over selve Øster Alling også af Ring og Oustrup. I Øster Alling er der et levende landsbymiljø omkring Idrætsforening og Forsamlingshus & Borgerforening, der arrangerer forskellige aktiviteter. Nævnes skal især den årlige sommerfest, som starter med en gudstjeneste i festteltet. I den gamle præstegård arrangeres også koncerter og foredragsaftener. I Øster Alling er der børnehave med vuggestue, ligesom der er meget flot natur, ikke mindst med det nye projekt Øster Alling Vådenge.

Orglet i Øster Alling Kirke er et Bruno Christensen & Sønner fra 1989. To manualer og pedal med 8 stemmer.

Vester Alling Sogn har 138 indbyggere. I Vester Alling har vi en meget hyggelig lille landsbykirke. I forbindelse med kirken er der Vester Alling Forsamlingshus, som drives af kirken. Her afholdes foredragsvirksomhed sammen med de øvrige sogne. En tradition er vores høstfest, som altid starter i kirken. Der er en meget smuk natur i området med Alling-åen, skoven, markerne og det lille landsbysamfund. I byen er der en større virksomhed, og flere af sognebørnene er selvstændige erhvervsdrivende. Pt. oplever vi øget tilflytning af børnefamilier.

Orglet i Vester Alling Kirke er et digitalorgel – Danhild 25 fra Skandinavisk Orgelcentrum fra 2009. To manualer og pedal med 25 stemmer.

Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i Norddjurs Vestre Pastorat i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.

Ansættelse sker ved Auning Sogns Menighedsråd beliggende Kirkevej 15, 8963 Auning

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganistionen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganistionen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 281.701,99 kr. – 411.717,69 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 288.924,77 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 21.713,56 kr. (nutidskroner). OK tillæg på 936,88 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 314.394,67 kr. – 383.096,58 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 40.451,14 kr. – 62.826,03 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 303.371,45 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 318.740,68 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet Rådighedstillægget udgør årligt 36.593,41 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 4 eller flere kirker.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg er oplyst i nutidskroner pr. 1.2.2021

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til organist Anni Dahlstrup Jensen på telefonnummer 29712870, eller kontaktperson Kurt Friis telefonnummer 21242909.

Ansøgningen med relevante bilag sendes til 8218fortrolig@sogn.dk. mærket ”organist”

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 17. maj 2021.

 Ansættelsessamtaler samt prøvespil forventes at finde sted i uge 20 eller 21.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

Del:

ALLE STILLINGSOPSLAG

Go to Top