Tag med ud og fisk … melodiske citater

Brønshøj-organisten Mads Damlund komponerer koraludsættelser med mange finurlige påfund.

Visuelt er det en flot udgivelse, forlaget Mixtur her har sendt på gaden med 22 orgelkoraler og koralfantasier af Mads Damlund. Nodebilledet virker meget velredigeret, noderne er tydelige, i tilpas størrelse og trykt ikke på kridhvidt papir men på sider der er tonet, hvilket optimerer læseligheden under alle lysforhold. På forsiden er trykt en tekstilcollage af Annette Andresen. De 22 stykker er praktisk placeret i alfabetisk rækkefølge, og i forordet har Damlund skrevet en kort introduktion til hvert stykke. Man får simpelthen lyst til at dykke ned i musikken, når det hele fremstår så appetitligt.

Det er påfaldende, at Damlund i mange af satserne har moret sig med at citere, låne og hente inspiration. I nogle tilfælde er der tale om direkte citater som for eksempel i Der sad en fisker så tankefuld. Nielsens melodi er ændret til 4/4-takt og spilles roligt i tenorlejet. I sopranlejet sætter Damlund så nok så muntert Gitte Hænning klassikeren Tag med ud og fisk selvfølgelig med trioliserede ottendedele. Det skal nok lokke smilet frem hos tilhøreren, og det kan da være grund nok til at spille det velklingende stykke. Pyt så med, at Nielsen muligvis ikke ville have moret sig.

En anden kategori af citat finder man i En rose så jeg skyde. Her er Prätorius’ melodi kombineret med præludiet fra Bachs 1. cellosuite. Hver for sig to perler – håber Damlund mon på en diamant, når han blander dem? Men indrømmet: jeg er også så kedelig, at jeg foretrækker Bachs C-dur-præludium fra bind 1 af Wohltemperiertes uden Gounods melodi ovenpå.

På én gang Mærkelig og poppet
Ofte er sværhedsgraden høj, men der er også mere enkle stykker. Det gælder for eksempel Hil dig frelser og forsoner og Dejlig er jorden, som jeg har haft fornøjelse af at spille til gudstjeneste.

Spændende er I østen stiger solen op. Det er en krævende og mærkelig venstrehånd i første halvdel, og satsen har en minimalistisk karakter med brug af clusters. Men stykket er helt uden løse fortegn, og harmoniseringen af Weyses melodi, som den fremkommer i venstrehånden i satsens anden halvdel, er egentlig lidt poppet.

Pedalsoloen over I al sin glans nu stråler solen er virkelig flot. Her har Damlund på fineste vis ladet sig inspirere af Grundtvigs tekst. Alt i alt bestemt en orgelbog jeg kommer til at bruge.