Temaside – TR-valg2021-10-07T13:13:21+02:00

Tillidsrepræsentantvalg 2021

Her i efteråret skal der i hvert enkelt stift vælges nye tillidsrepræsentanter for Organistforeningen. Kom og mød kolleger og bak samtidig op om din fagforening. Nedenfor finder du en oversigt over valgarrangementerne i de enkelte stifter ordnet alfabetisk.

Fyens Stift
Mandag den 1. november kl. 10-15
Sankt Hans Kirkes menighedslokaler
Sankt Hans Plads 1, 5000 Odense C

Indhold: Kollegialt samvær, oplæg fra Organistforeningens sekretariatsleder Louis Torp og valg til TR i Fyens Stift. Arrangementet foregår sammen med DOKS. Nærmere program udkommer senere og udsendes til medlemmerne. Der serveres frokost og kaffe.

Tilmelding på ledam@km.dk senest d. 24.10.

Haderslev Stift
Mandag den 15. november kl. 11
Rise Sognegård, Rise Bygade 19, 6230 Rødekro

Sekretariatsleder Louis Torp kommer, og der vil foruden et kort oplæg være mulighed for at stille spørgsmål og drøfte aktuelle emner. Der serveres et stykke smørrebrød til frokost.

Tilmelding sker til Pia Jeanette Nielsen på organistpia@gmail.com senest mandag den 8. november.

Helsingør Stift
Københavns Stift
Mandag den 15. november kl. 11-15
Solvang Kirke, Remisevej 10-12, 2300 København S
(Gratis parkering ved kirken)

Vi begynder med en repertoireudveksling – kom gerne med orgel og eller kornoder. Herefter et let måltid efterfulgt af tillidsmandsvalg: Kenn, Inger Marie og Nadja stiller op til genvalg. Lyt til oplæg om: Hvordan og hvornår kan du benytte din tillidsrepræsentant:

  • Ved rammetid og rådighedsbånd for deltidsstillinger
  • Lønforhandling og kvalifikationstillæg
  • Og …

Der bliver selvfølgelig mulighed for at komme med individuelle spørgsmål til sidst.

Tilmelding til Inger Marie på sms 23 40 81 71 eller imr@solvangkirke.dk senest torsdag den 11. november kl. 17 på grund af bestilling af mad.

Lolland-Falster Stift
Roskilde Stift
Mandag den 1. november kl. 12.00
Sct. Bendts Kirke, Sct. Bendtsgade 9, 4100 Ringsted

Valgarrangement sammen med DOKS. Nuværende tillidsrepræsentanter Annette Lindbjerg Simonsen (Organistforeningen) og Christian Kampmann Larsen (DOKS) vil være til stede og svare på evt. spørgsmål.

12.00 En ½ times koncert ved Organist Jens Henrik Petersen
12.30 Frokost
13.00 Spørgetime/udveksling af erfaringer/kollegial snak
14.00 Valghandling
14.30 Kaffe og tak for i dag

Tilmelding til Annette på als@simonsen.mail.dk senest den 25. oktober af hensyn til indkøb.

Ribe Stift
Onsdag d. 3. november kl. 10.00-11.30
Askov Sognehus, Askov Kirkevej 7A, 6600 Vejen

Vi begynder i kirken med morgensang og går derefter over i sognehuset, hvor der serveres rundstykker og kaffe/te. Vi udveksler erfaringer om stort og småt fra vores dagligdag i kirkerne.

Tilmelding til valgarrangementet påskønnes i form af en sms til Mette på tlf. 3064 3045.

Viborg Stift
Mandag den 8. november kl. 9-11
Holstebro kirke, sognehuset, 1. sal
Kirkestræde 9A, Holstebro

Vi spiser morgenmad sammen efterfulgt af et oplæg ved sekretariatsleder Louis Torp omkring streaming og organistens rettigheder. Efter selve valghandlingen svarer Louis på spørgsmål generelt og lægger op til en gensidig drøftelse.

Tilmelding til Karen Skovbjerg på kskovbjerg9@gmail.com senest den 1. november.

Aalborg Stift
Torsdag den 11. november kl. 9.30-12
Konfirmandstuen, Bredkærsvej 22, Klokkerholm, 9320 Hjallerup

Vi begynder med kaffe og rundstykker kl. 9.30. Stiftets nuværende tillidsrepræsentanter, Jens Erik Rasmussen (Sulsted Kirke), Jette Plougheld (Skagen og Hulsig Kirker) og Lasse Christensen (Hellevad og Ørum Kirker) vil være til stede og fortælle lidt om hvervet som tillidsrepræsentant, herunder hvilken betydning den nye overenskomst har netop på dette område. Der vil blive lejlighed til at stille spørgsmål og drøfte aktuelle problemstillinger fra orgelbænken. Efter valghandlingen serveres et par stykker smørrebrød. Jette Plougheld genopstiller ikke.

Vi håber mange kollegaer har lyst til at møde op. Af hensyn til forplejningen modtager Lasse gerne tilmelding pr. mail: lasse@hellevadkirke.dk senest fredag den 5. november.

Aarhus Stift
Søndag den 10. oktober 2021 kl. 19
Fredenskirken i Aarhus
Rosenvangsallé 51, Viby

Vi starter med et oplæg om den musikalske fødekæde. Louise Boll (billedet), organist ved Fredenskirken, Aarhus, fortæller om sit arbejde med at undervise børn og unge. Louise har gennem flere år undervist i orgelklubben og er nu projektleder og koordinator af DUO (De Unge Organister). Hun vil undervejs demonstrere en undervisningssituation med med en af hendes elever. Herefter TR-valg samt kaffe, te og kage og hyggeligt samvær.

Af hensyn til arrangementet vil vi gerne vide, hvor mange der kommer, så kontakt enten Helle Sandberg Zederkof, tlf. 2445 6236, eller mail: heze@km.dk, eller Christian Holdensen, tlf. 2291 3693, eller mail: chr.holdensen@fibermail.dk


Overvejer du at blive tillidsrepræsentant?

Som organist får du stensikkert brug for bistand fra en tillidsrepræsentant – i hvert fald hvis du er ansat på overenskomst og ikke har lyst til at sakke bagud i løn. Sådan er det i folkekirken.

Det er ingen selvfølge, at der er tillidsrepræsentanter. Hvis ordningen skal fungere, er der brug for, at en ret stor del af Organistforeningens medlemmer tager deres tørn med det faglige arbejde på et tidspunkt i løbet af arbejdslivet. Har du overvejet, hvornår det er din tur?

Alternativet vil være, at alt det faglige arbejde udføres af lønnet arbejdskraft. Det vil i hvert fald få dit faglige kontingent til at stige. Måske vil det til gengæld få følelsen af sammenhold mellem fagfæller til at dale?

Nu får du mulighed for at bakke op om tillidsrepræsentant-arbejdet, når der er valg i de enkelte stifter. Og hvis det altså er din tur, kan du jo stille op. Kontakt din nærmeste tillidsrepræsentant og tag en snak om opgaven som TR.

ARTIKLER OM TR

Go to Top