Tjenestemandsansatte organister – en overset gruppe?

Af Henriette Hoppe, formand

Fra arbejdsgiversiden var et af de erklærede mål med overenskomsten for organister, at ansættelsesformen skulle ligne det generelle arbejdsmarked, så vidt det kunne lade sig gøre. Målet var dog også at udfase tjenestemandsansættelserne, som af finansministeriet bliver opfattet som en dyr og usmidig ansættelsesform. Efterhånden som de hidtil ansatte tjenestemænd går på pension eller på anden måde forlader folkekirken som arbejdsplads, bliver deres antal mindre.

De tjenestemænd, der er tilbage, har ikke været genstand for megen opmærksomhed. Lønmæssigt er de gået i stå, så snart de er landet på slutløn. Det har ikke været lige let for alle at forstå, hvorfor overenskomstansatte har kunnet forhandle sig til kvalifikationstillæg for ekstra kompetencer, mens tjenestemændenes løn fulgte skalaløntrinnene slavisk.

Fordelene ved at forblive tjenestemandsansatte har alle dog kunnet se. Overenskomsten giver betydeligt mindre tryghed i ansættelsen. At der med overenskomsten blev mulighed for at sætte ansatte ned i tid har vi måttet sande. Udtryk som ”jamen, så må vi se på stillingen” betyder sjældent øget timetal for en overenskomstansat.

Til gengæld har menighedsrådene måttet prøve at vænne sig til, at den overenskomstansatte ikke er en kirkens tjener i den gammeldags forstand. Den deltidsansatte har ret til at kende sin rammetid, og planlagte aktiviteter skal adviseres minimum 30 dage forinden. Og selvom mantraet ofte lyder, at man skal være fleksibel, så er man ikke til rådighed på samme måde som en tjenestemand. Fordelen var – som tidligere nævnt – muligheden for individuelle løntillæg.

Får tjenestemændene da slet ingenting? Jo, der er hvert år (lidt) penge i en lokallønspulje til fordeling blandt tjenestemændene.

Vi skal i bestyrelsen vurdere, om vi skal smøre det tyndt ud over alle. Det har vi valgt ikke at gøre. Ved fordelingen af puljen for 2016 valgte vi at omklassificere lønramme 19-stillingerne til lønramme 20. Det betyder, at der ikke er flere medlemmer af Organistforeningen, der er i lønramme 19.

Vi har endvidere valgt at prioritere en omklassificering til lønramme 29 for en tjenestemand, der oven på PO-uddannelsen har taget en masteruddannelse. Vi mener naturligvis, at videreuddannelse skal afspejle sig i lønnen.

Vi vil også for 2017-puljen prioritere omklassificeringer fra lønramme 20 til lønramme 23-26. Vi vil her tage hensyn til dem, der nærmer sig pensionsalderen, idet en omklassificering for dem vil betyde en bedre livsvarig pensionsudbetaling. Så satser vi på, at vi får de lidt yngre med hen ad vejen.

Tjenestemændene skal – på trods af de manglende muligheder for lokal lønforhandling –  glæde sig over sikkerheden i ansættelsen, glæde sig over, at en tjenestemand ikke kan sættes ned i tid og dermed løn, og glæde sig over, at de får en livslang pension. Og så fik de sammen med de overenskomstansatte en 5-dages arbejdsuge. Det er ikke så tosset at være tjenestemand.