Tre nye tillidsrepræsentanter - Organistforeningen

Vi har bedt Organistforeningens tre nyvalgte tillidsrepræsentanter om at præsentere sig selv: Hvordan har deres uddannelses- og arbejdsliv set ud, og hvilke udfordringer i arbejdet som organist opfatter de som vigtige at sætte fokus på i disse år?

Inger-Marie Larsen, Aalborg Stift

Jeg har været fastansat organist i Den Danske Folkekirke i 38 år efter to år som vikar rundt om i det himmerlandske. Fra 1983 til 1996 var jeg ved Godthåb Kirke ved Aalborg i en halvtidsstilling. Fra 1996 har jeg været ansat i en mindre stilling ved Veggerby Kirke i Rebild Provsti (skiftende timetal, nu 8), som jeg sidenhen har kunnet varetage i kombination med andre stillinger, da den indeholder aftengudstjenester, mandskor og et par koncerter og sangarrangementer.

Efter at jeg fra 2015 har haft et par andre organiststillinger, er jeg her fra 2021 organist ved Dall, Ferslev og Volsted Kirker syd for Aalborg (32 timer).

Jurist, organist og pædagog
Jeg læste jura ved Aarhus Universitet 1989-1994. I 1998 tog jeg præliminær organisteksamen fra Vestervig Kirkemusikskole, Aarhus afdeling, med orgelundervisning ved Per Skriver, og i 2005 blev jeg færdiguddannet som pædagog (merituddannelse) fra Aalborg Socialpædagogiske Seminarium.

I 2015 færdiggjorde jeg dele af kirketjeneruddannelsen samt bestod Kirkeministeriets grunduddannelse i personregistrering.

I 1996 til 2012 arbejdede jeg som pædagogmedhjælper og senere pædagog i en integreret daginstitution, herunder flere år som tillidsrepræsentant. Fra 2012 var jeg i nogle år ansat som naturdagplejer (48 timer) i Vesthimmerlands Kommune og herefter ansat som kirketjener på fuld tid ved Hobro Kirke.

Dialog, respekt, tillid
Det psykiske arbejdsmiljø, herunder især at få etableret eller fastholde et godt samarbejde mellem kirkens forskellige faggrupper og mellem ansat og arbejdsgiver (den gode ledelse). Det er altafgørende for ens trivsel, arbejdsglæde og -indsats samt faglig og personlig udvikling. Tidlig/proaktiv indsats, forventningsafstemning, tydelighed, dialog, gensidig respekt og tillid er vigtige nøgleord.

Stillingers størrelse og indhold – alt efter menighedsrådets behov og organistens ønsker må der gerne fortsat være fokus på at etablere og udvikle stillinger, så de er af en vis størrelse. Stillinger, som er tilpasset stedet og med udnyttelse af den enkelte organists interesser og kompetencer. Man skal turde tænke i muligheder og nye måder at skrue tingene sammen på. Tidligere bestod organistens arbejde næsten udelukkende af orgelspil og korledelse – i dag er opgaverne langt flere og mangfoldige, fra blandt andet administrative opgaver til babysalmesang og minikonfirmander.

Mette Junker Christiansen, Viborg Stift

Jeg er 55 år og organist og korleder i Nørre Snede og Hampen Kirker i Ikast-Brande Provsti.

Jeg er uddannet PO i 2015 fra Vestervig Kirkemusikskoles Aarhus-afdeling. Jeg er også uddannet folkeskolelærer fra Silkeborg Seminarium i 2005 og har været fastansat lærer i otte år, derudover vikariater.

Jeg har været organist siden 2003, hvor jeg startede i Højbjerg og Elsborg sogne ved Viborg . Her spillede jeg hver anden søndag, samtidig med at jeg var lærer. Derefter var jeg fra 2010 organist flere andre steder, og siden august 2016 har jeg haft min nuværende stilling, som er en fuldtidsstilling.

Et job man kan leve af
Jeg er meget glad ved at være organist og korleder, det er et meningsfyldt job. Jeg har meget kor: børnekor, ungdomskor og ad hoc-voksenkor. Det er rigtig dejligt med den kontakt, det giver til det omgivende samfund. Ellers kan det godt blive et lidt ensomt job, synes jeg.

For mig er det også vigtig, at det er et job, man kan leve af. Det er hårdt at have to arbejdspladser, som jeg havde i en årrække, men jeg er klar over, at ikke alle har det på samme måde. Mange organister kar koncertvirksomhed og andet ved siden af, som for dem fungerer fint.

Det er vigtigt med gode løn- og arbejdsforhold, og det vil jeg gerne hjælpe til med, at vi har som organister.

Italesæt organistjobbet
Organister burde i højere grad være del af samtalen, når det drejer sig om orgelet, salmerne og kirkens musik. Organister er ofte ikke en del af debatten eller inddrages ikke. Vi skal blive bedre til at italesætte vores job. Der er brug for at styrke samarbejdet mellem præst, organist, korleder og menighedsråd.

Vi skal værne om folkekirken som et sted, hvor alle kan mødes om den samme liturgi. Jeg synes, det er vigtigt, gudstjenesten er genkendelig, hvor man end er i landet. Det er en stor værdi, vi skal værne om.

Desuden synes jeg, at vi får en rigtig god uddannelse fra vores kirkemusikskoler.

Jeg glæder mig til at være TR i Viborg stift.

Anders Juhl, Roskilde Stift

Jeg har været organist siden september 1994, hvor jeg startede i et meget lille landsbyembede. Som tiden gik, fik jeg flere og flere kirker i det pastorat, jeg var ansat i, så jeg havde tre kirker. Jeg blev på et tidspunkt “hentet” som barselsvikar til et PO-embede. Det udløb, og jeg var freelance i ca. seks måneder, hvorefter jeg blev ansat i det embede jeg havde været barselsvikar i. Det var på halv tid, hvorfor jeg passede job som postarbejder ved siden af.

Jeg blev uddannet fra kirkemusikskolen i Roskilde i 2009, hvorefter jeg har været deltidsorganist i Karrebæk og Fodby Kirker i 2009-2014, og nu siden 1. oktober ansat i Fuglebjerg-Tystrup-Haldagerlille Sogn i Næstved Provsti som fuldtidsorganist.

Jeg har i mit aktive arbejdsliv også været ansat som konstabel/overkonstabel i Hæren, primært med opgaver som kontor- og it-medarbejder, og altså som postarbejder fra 1997 til 2007, med en afstikker som bedemand i 2004. I 2007-2008 pædagogmedhjælper i en SFO. Herefter organist som hovederhverv.

Jeg har dog i mere end 40 år været udøvende musiker – som akkompagnatør og balmusiker, såvel solo som i bands.

Fokus på unge og ledelse
Som fokuspunkter i organistgerningen ser jeg arbejdet med børn og unge som vigtigt. Vi oplever specielt hos os at være en menighed, der bliver ældre og mindre i antal, hvorfor vi gennem vores arbejde med den yngre generation kan gøre dem interesserede i, dels at være aktive i menigheden og samtidig få gjort deres forældre interesserede.

Et andet fokuspunkt, tænker jeg, er ledelsesstrukturen i den danske folkekirke, hvor vi har de ansatte under menighedsrådet og præsten under provst og biskop. Derudover er der problematikken med “lægfolk” der skal lede og fordele arbejdet for de professionelle ansatte.

Det store spørgsmål, synes jeg, må være, hvordan vi bringer kirken “up to date” uden at gøre vold på de traditioner, der for mig at se skal forblive grundstammen eller fundamentet for den danske folkekirke. Dér har vi en vigtig rolle som musikere.