Ferieboliger i Interesseforeningen
Ferieboliger i Interesseforeningen
Som medlem af Organistforeningen og samtidig kunde hos TJM Forsikring har du chancer for at leje en feriebolig til en særdeles fornuftig pris. Det kan ske gennem to forskellige afdelinger af Interesseforeningen.
Interesseforeningens afdeling 12
Afdeling 12 råder over gode ferieboliger i blandt andet Berlin, Rom og Toscana. Hvert år den 1. september kl. 10 åbnes der for, at medlemmer af Organistforeningen og en række andre fagforeninger kan booke sig ind på disse attraktive lejemål, hvilket sker efter først til mølle-princippet.
Afdelingen har i øvrigt disse attraktive tilbud:
- Opnå 20% rabat, hvis du booker et nyt ophold senest ti dage, efter du er kommet hjem.
- Få 20% last minute-rabat, hvis der er mindre end 30 dage til afrejse.
Se mulighederne ved at logge ind som gæstebruger her
Interesseforeningens afdeling 17
Her har du mulighed for at booke ferieboliger i Skagen, Blokhus, Blåvand, Fuengirola (Spanien) og Prag (Tjekkiet).
Disse boliger er i første omgang forbeholdt de af Interesseforeningens afdelinger, som ikke selv råder over ferieboliger. Efter lodtrækningsperioden kan de dog bookes af alle, altså også Organistforeningens medlemmer. Der åbnes derfor op for booking af boligerne i uge 9 for perioden uge 18 i indeværende år til uge 17 næste år.
Du kan læse mere om mulighederne her
Hvis du allerede er medlem af Organistforeningen og forsikringstager hos TJM Forsikring, kan du oprette dig, logge ind og booke her