Ledelse og uddannelse blev drøftet på generalforsamlingen
Her præsenteres udvalgte hovedpunkter fra Organistforeningens generalforsamling i Haderslev den 19. maj 2026, hvor de vigtigste emner var overenskomstresultatet, personaleledelse og kirkemusikalsk uddannelse. Under punktet eventuelt blev især ordningen med lokale lønforhandlinger diskuteret.
Den mundtlige beretning
Formand Ingrid Bartholin Gramstrup supplerede den skriftlige beretning bragt i maj-nummeret af .
OK26
Blandt de vigtigste resultater på centralt niveau er: en reallønsstigning, en organisationspulje til brug ved de decentrale forhandlinger, en videreførelse af kompetencefonden samt en aftale om barns 0. og 3. sygedag.
Betegnelsen ”0. sygedag” henviser til, at den dag, hvor en forælder kaldes hjem til et sygt barn, ikke betragtes som barnets første sygedag. Generelt gælder det fortsat, at hensynet til barnet er forudsætningen for muligheden for fravær med løn på sygedagene, og at forholdene på arbejdspladsen tillader det.
Et vigtigt resultat er desuden indførelsen af den såkaldte Fritvalgs Lønkonto fra januar 2028. Overordnet vil aftalen medføre større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdsliv, ferier og anden frihed, blandt andet fordi de særlige feriefridage (sjette ferieuge) vil være en del af ordningen, som Organistforeningen vil orientere nærmere om senere.
På folkekirkens område kom arbejdstagersiden desværre hverken igennem med krav om kompensation for arbejde på søgnehelligdage eller krav om bedre vilkår for tillidsrepræsentanter.
Ved de decentrale forhandlinger om Organistoverenskomsten fik KMOK’erne/PO’erne blandt andet
- en forhøjelse af basisløntrin 2
- forhøjelse af rådighedstillægget for tjenestemænd
- en mindre forhøjelse af vikarsatsen for tilkald mere end 24 før tjenestens start
- tilkøb af tid til medarbejderrepræsentantens deltagelse i menighedsrådsmøder, så tiden brugt hertil medregnes i arbejdstid.
Ledelse og personalekonsulenter
På kirkefunktionærorganisationernes fællesseminar i 2025 var temaet ledelse i folkekirken. Som opfølgning på drøftelserne arbejdes der på at arrangere en konference til efteråret om ledelse.
Organistforeningen er i dén grad med i det kor, som kalder på en mere tydelig og professionel ledelse på den folkekirkelige arbejdsplads. Samtidig er bestyrelsen ikke helt stærk i troen på, at den nye menighedsrådslovs bestemmelse om, at den personaleansvarlige skal på et tredages kursus, vil skabe det rigtige faglige fundament og de nødvendige kompetencer i forhold til varetagelse af personaleledelse i folkekirken.
Indsatsen fra provstiernes personalekonsulenter opleves af foreningen undertiden også som en del af problemet. Det er derfor prisværdigt, at Landsforeningen af Menighedsråd sammen med stifterne og Kirkeministeriet har udarbejdet en vejledning til brug i processen ved ansættelse af en personalekonsulent. Her kan man blandt læse om de overvejelser, menighedsrådene kan gøre sig af ønsker til en personalekonsulent angående uddannelse og medbragt erfaring.
Men dét er efter foreningens vurdering ikke nok. I cirkulæret om fælles personalekonsulenter i et provsti savner man på en række punkter mere klare retningslinjer. Spørgsmålet er samtidig, om ikke man med fordel kan tænke i nye baner for at give ansatte i folkekirken en professionel ledelse.
Menighedsrådene er en umistelig del af den demokratiske valgte og folkelige grundvold, som folkekirken hviler på. Men den tid og de ressourcer, som bruges på dét, der går galt på det ansættelses- og ledelsesmæssige område mellem menighedsråd og ansatte, burde i stedet bruges på kirkens liv og vækst. Formanden opfordrede derfor alle parter til en fælles lydhørhed for hinandens standpunkter med det mål for øje at finde andre måder at gøre tingene på.
Uddannelse og kirkemusikskoler
Rekruttering og uddannelse af organister og kirkemusikere fylder meget i disse år. Mange gode tiltag er sat i værk. Formanden takkede Orgelklubben, som har fået et godt fodfæste mange steder.
Bestyrelsen har et stærkt fokus på resultaterne fra kirkemusikskolernes og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenters indsamling og undersøgelsen af data vedrørende organistmangel i folkekirken. Indsamlede løndata fra de seneste 20 år viser, at det samlede antal årsværk for organister i den periode er steget med 20 procent. Samtidig er andelen af årsværk, der varetages af organister med en organistuddannelse, faldet fra 77 procent til 68 procent.
Desuden viste undersøgelsens resultater, at hver tiende af de adspurgte menighedsråd ingen egnede ansøgere havde haft ved stillingsopslag, samt at mindre end halvdelen af de adspurgte menighedsråd havde haft mere end nogle få ansøgere til den opslåede stilling.
Bestyrelsen ser det som meget vigtigt, at der bliver ansat kirkemusikalsk uddannede organister i folkekirken. Krav om udvikling, samarbejde og sparring i det bredspektrede felt af ydelser og tiltag, kirkerne i dag lægger for dagen, kræver et stærkt fagligt fundament.
Derfor støtter bestyrelsen op om det arbejde, der lige nu foregår i kirkemusikskolernes regi med udkast til et grundkursus for kirkemusikere. Baggrunden for initiativet er, at dette kan styrke kompetencerne og motivere ansatte uden en forudgående kirkemusikalsk uddannelse til at videreuddanne sig og få en kirkemusikalsk uddannelse fra kirkemusikskole eller konservatorium.
Hele det uddannelsesmæssige område vil over det kommende år blive prioriteret højt i Organistforeningens bestyrelse.
Kommentarer og spørgsmål
Et medlem udtrykte bekymring ved tanken om at flytte ledelseskompetencer væk fra menighedsrådene.
Formanden svarede, at nogle menighedsråd ikke magter opgaven som arbejdsgiver og daglig ledelse for personalet. Mange ansatte i folkekirken lider under dette, og det er nødvendigt at gøre noget. Organistforeningen bruger desuden meget tid og energi på konflikter, som opstår på arbejdspladser, der mangler en professionel ledelse. Formanden anerkendte samtidig, at det skal tænkes grundigt igennem, hvordan man flytter ledelsesmæssige kompetencer.
Et andet medlem spurgte, om der er sket en positiv udvikling i kapaciteten af uddannelsespladser på kirkemusikskoler og konservatorier, som kan støtte op om det arbejde, der gøres, for at gøre folk interesserede i de kirkemusikalske uddannelser.
Formanden svarerede, at der er en økonomisk ramme for kirkemusikskolerne og derved også en ramme for, hvor mange de kan optage. Alle tre kirkemusikskoler bestræber sig på at få så mange som muligt ind. Her tages også højde for, at nogle vil falde fra undervejs.
Kirkemusikskolerne er finansieret af Fællesfonden, og der er mange om buddet til disse midler. Formanden udtrykte et håb om, at kirkemusikskolerne i fremtiden vil have så mange ansøgere, at man også på højere niveau vil se et behov for at udvide og give kirkemusikskolerne flere penge.
Spørgsmål under eventuelt: lønforhandlinger og vikarer
Under generalforsamlingens afsluttende punkt blev især ordningen med lokale lønforhandlinger diskuteret. Et medlem spurgte, om man kan forestille sig en ”prikkeordning”, hvor nogen siger til medlemmerne, at nu er det vedkommendes tur til at søge kvalifikationstillæg.
Bestyrelsens indstilling er her, at det enkelte medlem med jævne mellemrum må afklare med sig selv og evt. en tillidsrepræsentant, om det er tid til at søge. Har man gjort en god indsats, og/eller har man fået nye kompetencer eller arbejdsopgaver? Begrundelser for et løntillæg kan også være fleksibilitet, vedholdenhed, fastholdelse osv. Foreningens opgørelser underbygger, at den nuværende ordning faktisk fungerer.
Der blev også talt om foreningens muligheder for at tilvejebringe en lønstatistik, som er særdeles nyttig at have i forbindelse med lønforhandlinger. I den forbindelse lød en opfordring til, at alle medlemmer, der ikke allerede har gjort det, opdaterer deres lønoplysninger via ”Min side”-linket på foreningens hjemmeside.
Et medlem spurgte om aflønning af løse vikarer: Hvorfor anbefaler man som fagforening kun 3,5 timers aflønning og ikke minimum 4 timer, når man som vikar bliver indkaldt til en kirkelig handling? Dette var ifølge sekretariatsleder Louis Torp et godt spørgsmål, som han lovede at tage med til videre overvejelse.
Der blev blandt andet også talt om foreningens kommunikationskanaler samt naturligvis sidste års regnskab. Lisbeth Risager Gerdes og Teresemarie Lisiux trådte ud af bestyrelsen, og Anders Olesen og Mette Bredthauer blev valgt. Se hele referatet fra generalforsamlingen
LÆS OGSÅ:
- Studerende fritages for kontingent fra juli 2026 ()
- Nyt kirkepolitisk udvalg har meget at tale om ()