Organistforeningens generalforsamling 2026

Referat af Organistforeningens ordinære generalforsamling tirsdag den 19. maj 2026 på Hotel Norden i Haderslev

Referent: Sekretariatet

Formand Ingrid Bartholin Gramstrup bød alle velkommen til generalforsamlingen, herunder en særlig velkomst til de gæster, der allerede var ankommet: David Danholt fra Dansk Kirkemusiker Forening og Lydia Langgaard Djurhuus fra CO10 (Organistforeningens centralorganisation og forhandlingsorganisation).

1. Valg af dirigent

Som dirigent for generalforsamlingen foreslog bestyrelsen Elisabeth Jensen, som ganske vist er gået på pension fra sit tidligere virke som leder af afdelingen for Arbejdsgiver og Rådgivning hos Landsforeningen af Menighedsråd, men ikke fra en opgave som freelancedirigent. Hun blev valgt.

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig. Herefter gav hun formanden ordet til aflæggelse af den mundtlige beretning.

2. Bestyrelsens beretning ved formanden

Formanden indledte med at bede forsamlingen om med et øjebliks stilhed at mindes de kolleger, som siden forrige generalforsamling var afgået ved døden:
• Palle Jochumsen, tidl. organist ved Tømmerby, Lild og Lildstrand Kirker i Thisted Provsti
• Hanne Tolbøll Nielsen, organist ved Vor Frelsers kirke i Vejle.
• Hanne Lund Larsen, organist ved Harridslev, Albæk og Støvring Kirker i Randers Nordre Provsti.

Herefter knyttede formanden sine supplerende bemærkninger til bestyrelsens skriftlige beretning bragt i medlemsbladets maj-nummer.

OK26
Overenskomstforhandlingerne har fyldt en hel del over det seneste år. Formanden udtrykte tilfredshed med resultaterne på både centralt og decentralt niveau. Begge dele er der redegjort nærmere for i blad og på hjemmeside.

Ved de centrale forhandlinger fik de statsligt og folkekirkeligt ansatte blandt andet
• en reallønsstigning
• en organisationspulje til brug ved de decentrale forhandlinger
• en videreførelse af kompetencefonden.

Ved de decentrale forhandlinger om Organistoverenskomsten fik KMOK’erne/PO’erne blandt andet
• en forhøjelse af basisløntrin 2
• forhøjelse af rådighedstillægget for tjenestemænd
• en mindre forhøjelse af vikarsatsen for tilkald mere end 24 før tjenestens start
• tilkøb af tid til medarbejderrepræsentantens deltagelse i menighedsrådsmøder, så tiden brugt hertil medregnes i arbejdstid.

Ved de centrale forhandlinger opnåedes i øvrigt også enighed om, at der nu er ret til fravær med løn på barns 3. sygedag, og at den dag, hvor en forælder, der er på arbejde, bliver kaldt hjem til et sygt barn, ikke bliver betragtet som barnets første sygedag, men som en såkaldt 0. sygedag. Det gælder dog som hidtil, at hensynet til barnet er forudsætningen for dette, og at forholdene på arbejdspladsen tillader det.

Et forhandlingskrav fra CFU, Centralorganisationernes Fællesudvalg, var fravær med løn i alle barnets sygedage, men dette blev ikke imødekommet af modparten. Med opnåelsen af den 0. og 3. sygedag er der dog taget et skridt i dén retning. Det var fra arbejdsgiverside et krav, at den 3. sygedag skulle indgå i en fritvalgsordning. Sådan blev det ikke, hvilket må betragtes som en stor sejr for arbejdstagersiden.

Den såkaldte Fritvalgs Lønkonto var ikke på CO10’s kravsliste, men det var den til gengæld på de to øvrige centralorganisationers, AC’s og OAO’s (CO10’s krav vedrørende frie valg havde fokus på at forenkle og overskueliggøre de allerede eksisterende muligheder). Dette affødte nogle sværdslag i CFU’s forhandlingsfællesskab, men det endte med, efter beslutning i CO10’s bestyrelse, at CO10 bakkede op om et krav om etablering af en fritvalgsordning.

Fritvalgs Lønkonto er en konto, som arbejdsgiver indbetaler til. Og selvom aftalen først gælder fra januar 2028, forestår der allerede nu et stort arbejde for både arbejdsgivere og arbejdstagere med at anskueliggøre de muligheder og valg, der er indeholdt i denne ordning, så den kan komme til at fungere til alles tilfredshed.

Som ansat skal man være opmærksom på, at der skal foretages nogle valg i forhold til anvendelsen af midlerne på fritvalgskontoen. Skal de anvendes
• som løbende udbetalinger hver måned?
• som opsparing til brug i forbindelse med frihed?
• som løbende indbetaling til pension?

De særlige feriefridage, altså den sjette ferieuge, vil overgå til at være en del af fritvalgsordningen. Der skal derfor tænkes på en helt ny måde. Men anvendelsen af feriedagene/midlerne skal naturligvis aftales i god dialog med arbejdsgiveren.

Overordnet vil fritvalgsordningen medføre større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdsliv, ferier og anden frihed. Formanden lovede, at dette nok skal åbenbare sig, når valgmulighederne bliver udfoldet og anskueliggjort, hvilket Organistforeningen vil bidrage til over for sine medlemmer.

Når formanden betragter det som en sejr for arbejdstagersiden, at barnets 3. sygedag ikke blev gjort til en del at fritvalgsordningen, skyldes det, at barnets sygedag dermed ikke skal betales af forældrene selv.

Formanden medgav, at der ikke desto mindre er en potentiel social ulighed indbygget i ordningen, når man som lønmodtager selv skal betale for dele af sin frihed via en Fritvalgs Lønkonto. Har man for eksempel mere brug for pengene end at holde fri med sine børn? Og set med arbejdsgiversidens øjne kan det være attraktivt på sigt at få endnu flere friheds- og valgmuligheder ind under fritvalgskontoen, da dette potentielt kan gøre det mere attraktivt at arbejde. Disse mulige misforhold vil Organistforeningen også fremover være opmærksom på.

Et krav ved de centrale forhandlinger om kompensation for arbejde på søgnehelligdage – og dermed opnåelse af samme årsnorm på folkekirkens område som for andre ansatte i staten – kom desværre ikke igennem.

Heller ikke kravet om forbedring af tillidsrepræsentanters vilkår blev imødekommet. Det er dog ifølge formanden stadig ikke i orden, at tillidsrepræsentanter i folkekirken ikke har de samme rettigheder og vilkår, som gælder i statens aftale for tillidsrepræsentanter. Man kan derfor være vis på, at dette bliver en kamp, der fortsætter ved OK29.

Formanden udtrykte en stor tak til både CFU’s forhandlingsudvalg, sekretariatet i SKAF og til Organistforeningens chefforhandler fra CO10, Lydia Langgaard Djurhuus, for en stor indsats før, under og efter overenskomstforhandlingerne. Hun takkede også Kirkeministeriets chefforhandler, Christina Isgaard, og Landsforeningen af Menighedsråds repræsentanter, der sad på den anden side af bordet ved de decentrale forhandlinger.

Samarbejde med de øvrige faglige organisationer
Det er ifølge formanden nødvendigt med et godt samarbejde på tværs af folkekirkens faglige organisationer, som har mange af de samme emner på dagsordenen. Organisationerne vil arbejde vedholdende for, at folkekirken skal være en god og attraktiv arbejdsplads. I fællesskab gøres der en ihærdig indsats for i Folkekirkens Samarbejdsudvalg (FSU) og i Folkekirkens Arbejdsmiljøråd- og Rådgivning at sætte emner på dagsordenen, ikke mindst på det arbejdsmiljømæssige område.

I disse to fora foregår en del af det opfølgende arbejde efter den store undersøgelse fra 2023 af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken. Revisionen af Lov om Menighedsråd er et af resultaterne heraf.

Ud over kirkefunktionærorganisationernes regelmæssige formandsmøder afholdes der et fællesseminar med udvidet deltagelse. Her afsættes der tid til mere tilbundsgående drøftelser af brandaktuelle fokusområder. Senest var temaet: ledelse i folkekirken, og som opfølgning på dén drøftelse arbejdes der på at arrangere en konference til efteråret netop om dette.

Formanden rettede en varm tak til de øvrige organisationer og formænd. Der er naturligvis et specielt tæt samarbejde med DOKS og Dansk Kirkemusiker Forening på det kirkemusikalske område, og formanden takkede formændene Karin Schmidt Andersen og David Danholt for værdifuld sparring og gode drøftelser.

Ledelse og personalekonsulenter
Organistforeningen er i dén grad med i det kor, som kalder på en mere tydelig og professionel ledelse på den folkekirkelige arbejdsplads. Når man ser på de sager, der ender på sekretariatets bord, og hvad tillidsrepræsentanterne kan opleve i arbejdet for kollegerne rundt omkring i landet, så er det en kendsgerning, at sagerne meget ofte beror på problemer i forhold til menighedsrådenes ledelses- og arbejdsgiveransvar.

Foreningen efterspørger derfor fagligt uddannede, kompetente ledere. Samtidig er bestyrelsen ikke helt stærk i troen på, at den nye menighedsrådslovs bestemmelse om, at den personaleansvarlige skal på et tredages kursus, vil skabe det rigtige faglige fundament og de nødvendige kompetencer i forhold til varetagelse af personaleledelse i folkekirken.

Kan vi så ikke sætte vores lid til personalekonsulenter? Jo, men ikke altid. Den måde, hvorpå nogle af provstiernes personalekonsulenter griber tingene an, oplever foreningen som en del af problemet.

Det er derfor ifølge formanden al ære og respekt værd, at Landsforeningen af Menighedsråd sammen med stifterne og Kirkeministeriet har udarbejdet en vejledning til brug i processen ved ansættelse af en personalekonsulent. Her kan man blandt læse om de overvejelser, menighedsrådene kan gøre sig om deres ønsker til en personalekonsulent angående uddannelse og medbragt erfaring.

Men dét er efter foreningens vurdering ikke nok. I cirkulæret om fælles personalekonsulenter i et provsti er der ikke noget decideret uddannelseskrav til en personalekonsulent. Samtidig er personalekonsulenterne ansat i provstiet/provstierne, men udøves der tilsyn? Har konsulenterne notatpligt? Er der tydelighed omkring den databehandling, de varetager? Kan man undgå sammenblanding af de to ledelsesstrenge? Formanden efterlyste retningslinjer herfor.

Hvorfor skal ansatte i folkekirken ikke have en professionel ledelse, som de fleste andre statslige, offentlige og private virksomheders og institutioners ansatte har? spurgte hun.

Hun ønskede ikke at sætte spørgsmålstegn ved menighedsrådene som en umistelig del af den demokratiske valgte og folkelige grundvold, som folkekirken hviler på. Men den tid og de ressourcer, som bruges på dét, der går galt på det ansættelses- og ledelsesmæssige område mellem menighedsråd og ansatte, burde i stedet bruges på kirkens liv og vækst.

Formanden opfordrede alle parter til en fælles lydhørhed for hinandens standpunkter med det mål for øje at finde andre måder at gøre tingene på. Hun lovede, at Organistforeningen står fast på ønsket om en langt mere professionel ledelse og udøvelse af arbejdsgiveransvaret. Samtidig erkendte hun, at ledelsesproblematikken og en til tider udpræget træghed i forhold til forandringer er en akilleshæl for folkekirken.

Uddannelse og kirkemusikskoler
Rekruttering og uddannelse af organister og kirkemusikere fylder meget i disse år. Mange gode tiltag er sat i værk for at få flere til at interessere sig for organisthvervet, uddanne sig og søge stilling i folkekirken.

Orgelklubben har fået godt fodfæste rundt omkring i landet. En del organister afsætter tid til at have orgelelever, og der er grund til at nære forhåbning om, at nogle af disse vælger at gå videre på kirkemusikskole eller konservatorium. Organistforeningen har sæde i Orgelklubbens repræsentantskab, og derved er der et godt link parterne imellem. Formanden takkede for det store og anerkendelsesværdige arbejde, der gøres i Orgelklubbens regi.

Bestyrelsen har et stærkt fokus på resultaterne fra kirkemusikskolernes og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenters indsamling og undersøgelsen af data vedrørende organistmangel i folkekirken. Indsamlede løndata fra de seneste 20 år viser, at det samlede antal årsværk for organister i den periode er steget med 20 procent. Samtidig er andelen af årsværk, der varetages af organister med en organistuddannelse, faldet fra 77 procent til 68 procent.

Desuden viste undersøgelsens resultater, at hver tiende af de adspurgte menighedsråd ingen egnede ansøgere havde haft ved stillingsopslag, samt at mindre end halvdelen af de adspurgte menighedsråd havde haft mere end nogle få ansøgere til den opslåede stilling. Formanden opfattede dette som foruroligende.

Bestyrelsen ser det som meget vigtigt, at der bliver ansat kirkemusikalsk uddannede organister i folkekirken. Krav om udvikling, samarbejde og sparring i det bredspektrede felt af ydelser og tiltag, kirkerne i dag lægger for dagen, kræver et stærkt fagligt fundament, der skal værnes om og italesættes.

Det gælder blandt andet arbejdet med højmessens liturgi, udvikling af gudstjenesteformer, indoptagelse af mange nye salmer, forskelligartede ønsker om særlig musik ved kirkelige handlinger, et krævende arbejde med kor, musikalsk og pædagogisk arbejde med mange aldersgrupper foruden samarbejder med andre aktører i det omgivende samfund. I hele denne opgaveportefølje er det ifølge formanden vigtigt, at man som organist og kirkemusiker kan byde ind med velfunderede håndværksmæssige kompetencer samt en viden om kirkemusikkens tradition og fornyelse, også i en liturgisk sammenhæng.

Samtidig er det, for at indgå i det kollegiale fællesskab og i mødet med menighedsrådet som arbejdsgiver og samarbejdspartner, vigtigt at have en forståelse for folkekirkens organisering.

Af disse grunde støtter bestyrelsen op om det arbejde, der lige nu foregår i kirkemusikskolernes regi med udkast til et grundkursus for kirkemusikere. Grundkurset tænkes påbegyndt inden for det første ansættelsesår og afsluttet inden for to års ansættelse.

Spørgsmålet er i den sammenhæng også, om ikke der burde være et uddannelseskrav for at bestride en kirkemusikalsk stilling i folkekirken. Baggrunden for initiativet til et etablering af et obligatorisk grundkursus er netop også, at dette kan styrke kompetencerne og motivere ansatte uden en forudgående kirkemusikalsk uddannelse til at videreuddanne sig og få en kirkemusikalsk uddannelse fra kirkemusikskole eller konservatorium.

De ansatte, der endnu ikke har en kirkemusikalsk uddannelse, besidder en stor palette af andre kompetencer, herunder musikalske, samt erhvervserfaring fra andre arbejdspladser. Dette er er styrke, men kirkemusik er specialiseret, og folkekirken er en speciel og anderledes organisation at træde ind i. Her fokuserer grundkursets foreløbige udformning på lige præcis de føromtalte nødvendige grundkompetencer.

Arbejdet med det nævnte grundkursus er blot et af mange eksempler fra Organistforeningens gode og inspirerende samarbejde med de tre kirkemusikskoler, hvor foreningen er repræsenteret i de tre skolers bestyrelser. Der finder gode og inspirerende drøftelser og samtaler sted i bestyrelserne, og der er en stor opmærksomhed og vilje til at værne om og styrke KMOK-uddannelsen og i det hele taget skolernes virke og eksistens.

At Organistforeningen og kirkemusikskolerne er fælles om opmærksomheden på det kirkemusikalske område i alle afskygninger kommer blandt andet til udtryk i den konference – ”Musik & Kirke” – som vil finde sted på Vestervig Kirkemusikskole ultimo august med den kirkemusikalske uddannelse og kirkemusikerens fremtid som tema.

Formanden takkede alle tre kirkemusikskolers bestyrelser og rektorer for samarbejdet. Hun rettede en særlig tak til den mangeårige rektor for Løgumkloster Kirkemusikskole, Hans Chr. Hein, som har valgt at gå på pension som rektor til efteråret.

Hele det uddannelsesmæssige område vil over det kommende år blive prioriteret højt i Organistforeningens bestyrelse. Dette hænger sammen med, at foreningen foruden at være en faglig organisation også er en standsforening. Bestyrelsen mener, at folkekirken har brug for organiststanden som en ressourcestærk og kirkemusikalsk fagligt velfunderet medarbejdergruppe – hvilket forudsætter uddannelse og mulighed for efteruddannelse, gerne en obligatorisk (kirkemusikerne er den eneste faggruppe, der ikke har dét).

Kommunikation
Der er både i artikler i medlemsbladet og i den skriftlige beretning gjort grundigt rede for den beslutning, bestyrelsen har truffet med hensyn til ændringer af Organistforeningens kommunikationsplatforme. Beslutningen har ikke været let, men er truffet ud fra tanken om rettidig omhu, både hvad angår økonomi og hvad angår udsynet til den digitale verden, vi befinder os i.

For nogle vil det være vemodigt at vinke farvel til det fysiske blad i den form, medlemmerne har kendt det gennem mange år. Her gælder det ifølge formanden om at finde ungdommens mod, afskibe nostalgien og se de nye muligheder, som findes i den struktur, bestyrelsen og redaktionsudvalget har udarbejdet for nyhedsbreve, hjemmeside, et nyt website, Facebook og et fysisk magasin.

Formanden udtrykte en overbevisning om, at de skibe, som nu sættes i søen, vil sikre en hurtig, bredspektret og dybdegående information på både det ansættelsesmæssige, fagpolitiske område og det kirkemusikalske fagområde, både internt og eksternt. Bestyrelsen håber, ændringerne bliver modtaget vel, og udvalget lytter gerne til ideer og reaktioner.

Tillidsrepræsentanter
Formanden rettede en stor tak til foreningens tillidsrepræsentanter. Deres arbejde har de seneste år været præget af nye bestemmelser opnået ved overenskomstforhandlingerne. Det har krævet en særlig indsats at vejlede kolleger om ny ferielov, lønforhandlinger, medarbejdermøder, tidsregistrering, ny vikarordning, arbejdsmiljøproblemer og meget mere.

Nu forestår der nok igen et betydeligt arbejde i forhold til implementeringen af den kommende fritvalgslønkonto. Tillidsrepræsentanterne vil som altid blive hjulpet godt på vej af sekretariatsleder Louis Torp.

Tak til øvrige samarbejdspartnere
Organistforeningen har ikke så meget samarbejde med præsterne på det organisatoriske niveau, men det har organisterne så til gengæld ude i arbejdslivet. Det er alfa og omega, at præster og organister og kirkemusikere har et tillidsfuldt og respektfuldt samarbejde. Formanden rettede derfor en tak til præsterne for alle de steder, hvor det fungerer godt.

Hun opfordrede samtidig til, at organister og præster sammen arbejder for at løse de problemer, der viser sig, når samarbejdet knirker i hængslerne. Dette kan gøres i FSU og Folkekirkens Arbejdsmiljøråd og -Rådgivning, hvor man mødes og samarbejder i udvalg og arbejdsgrupper. Men det kan også gøres gennem dialog på arbejdspladsen – i gensidig faglig respekt og ved at sætte tid af til sammen at skabe og udføre det essentielle arbejde i forbindelse med gudstjenester og kirkelige handlinger.

Formanden gentog desuden en tak til kirkeministerium og CO10, både for samarbejdet i forbindelse med OK26 og på andre områder, hvor der løbende er brug for god kontakt. Hun takkede Landsforeningen af menighedsråd for godt samarbejde i FSU, FAR, kirkemusikskolebestyrelser, Folkekirkens Kriseberedskab og andre arbejdsgrupper og udvalg.

Tak til bestyrelse og sekretariat
For bestyrelsen har det været et travlt år. Formanden takkede de øvrige medlemmer for den tid, de har lagt i bestyrelsesarbejdet, også i diverse udvalg og repræsentationer. For formanden er det en motiverende drivkraft, at hun ved sin side har en loyal og klog bestyrelse, der er med til at sætte retning for foreningens holdninger, tilgange og arbejde.

Foreningens dagligdag udleves i allerhøjeste grad på sekretariatet. Formanden takkede medarbejderne, Louis, Christina, Hans Henrik og Filip, for omhu og dedikation.

Endelig takkede hun foreningens medlemmer for deres medlemskab og for det arbejde, de udfører ude i sognene. Uden medlemmer ingen forening, uden kvalificeret kirkemusikalsk arbejde ingen standsbevidsthed.

Kommentarer og spørgsmål til beretningen
Herefter spurgte ordstyreren, om der var nogen kommentarer.

Et medlem udtrykte bekymring for tanken om at flytte kompetencer fra menighedsråd til konsulenter i provstiet. Hans erfaring var, at det kan føre til flere konflikter på arbejdspladsen med endnu et ledelseslag, og han opfordrede til, at man bevarer den nuværende struktur med menighedsrådet som ledelse.

Formanden svarede, at nogle menighedsråd ikke magter opgaven som arbejdsgiver og daglig ledelse for personalet. Mange ansatte i folkekirken lider under dette. De øvrige faglige organisationer oplever det samme, og det er nødvendigt at gøre noget. Organistforeningen bruger desuden meget tid og energi på konflikter, som opstår på arbejdspladser, der mangler en professionel ledelse.

Formanden anerkendte samtidig, at det skal tænkes grundigt igennem, hvordan man flytter ledelsesmæssige kompetencer. Nogle menighedsråd er også forbeholdne over for at afgive en del af ledelsesretten.

Et andet medlem havde en kommentar til den skriftlige beretning, hvor der under punktet om økonomi står, at foreningen har ”sikret sig for fremtiden og etableret sig med nogle IT-systemer, som forventeligt ikke kræver yderligere opgraderinger”. Hertil bemærkede han, at det vil være klogt at indstille sig på, at der altid kommer løbende opgraderinger af IT-systemer. Firmaerne ved, hvordan man vrider penge ud af kunderne.

Medlemmet spurgte derudover, om der er sket en positiv udvikling i kapaciteten af uddannelsespladser på kirkemusikskoler og konservatorier, som kan støtte op om det arbejde, der gøres for at gøre folk interesserede i at uddanne sig som organister, korledere eller kirkemusikere.

Sekretariatsleder Louis Torp svarede til det første, at bemærkningen om IT-systemer skal ses i den kontekst, at IT-udbyderne havde meddelt, at systemerne skulle opgraderes. Derfor er det forudsat i den systemløsning foreningen har valgt nu, at der ikke kommer de store udgifter til større opgraderinger. Mindre opgraderinger har foreningen budgetteret med.

Formanden svarerede til medlemmets andet spørgsmål, at der er en økonomisk ramme for kirkemusikskolerne og derved også en ramme for, hvor mange de kan optage. Alle tre kirkemusikskoler bestræber sig på at få så mange som muligt ind. Her tages også højde for, at nogle vil falde fra undervejs.

Kirkemusikskolerne er finansieret af Fællesfonden, og der er mange om buddet til disse midler. Formanden udtrykte et håb om, at kirkemusikskolerne i fremtiden vil have så mange ansøgere, at man også på højere niveau vil se, at der er behov for at udvide og give kirkemusikskolerne flere penge.

Beretningen blev herefter godkendt.

3. Regnskab til godkendelse

Herefter fremlagde sekretariatsleder Louis Torp fremlagde regnskabet, idet kasserer Karin Bitsch Antonsen var fraværende ved generalforsamlingen.

Årets resultat for 2025 viser et underskud på knap 25.000 kr. I sammenhæng med, at der var budgetteret med et væsentligt større underskud, anser Louis Torp og bestyrelsen resultatet for tilfredsstillende. Det er i det hele taget sjældent, at foreningen har røde tal på bundlinjen.

Louis Torp fremhævede enkelte dele af foreningens regnskab. Under punkt 2 ses, at der har været budgetsat 38.500 kr. til bestyrelses- og udvalgsmøder, hvorimod der kun er brugt 16.000, hvilket således er én af grundene til, at resultatet for 2025 er bedre end budgetteret. Der var også afsat midler til frikøb af formanden, som ikke er brugt, og hverken det tilskud, foreningen yder til stævnet, eller kursusudgifter for medarbejdere er brugt i sit fulde omfang.

Andre poster trækker den anden vej, og mange små elementer varierer fra år til år, f.eks. småanskaffelser, hvortil sekretariatet i 2025 har brugt 12.000 kr. Dette dækker over fremstilling af plakater, dels til sekretariatets vægge og dels til at fungere som gaver.

Administrationsomkostninger (punkt 4) er en større post. At udgiften til IT-systemer har været større end budgetteret, skyldes, at både foreningens økonomi- og medlemssystem og dens sagsstyringssystem skulle opgraderes. Disse systemer er til stor hjælp, særligt med tanke på, at Organistforeningen har brug for fleksibilitet i måden at arbejde på.

Louis Torp fremdrog til sidst en indtægt fra værdipapirer på 38.839 kr. (punkt 6). En stor del af foreningens egenkapital er sat i værdipapirer i Lån & Spar Bank, som giver et afkast. Med investering i ”Lån & Spar Invest Balance 40”, som har en meget stor andel af obligationer, har foreningen investeret særdeles konservativt, hvilket trods alt giver et fornuftig afkast. Foreningen er ikke sat i verden for at investere, men hvis ikke man gjorde noget med pengene, ville de miste værdi, forklarede han.

Dirigenten konstaterede herefter, at der ingen bemærkningerne var til regnskabet, som således blev godkendt.

4. Fastlæggelse af kontingent

Louis Torp fortsatte med at præsentere bestyrelsens forslag til kontingentsatser, nemlig at hæve medlemskontingentet med 3 procent med virkning fra 1. januar 2027, dog med den undtagelse, at KMOK-studerende undtages fra kontingent fra den 1. juli 2026.

Forslaget om at hæve kontingentet med 3 procent var begrundet i behovet for sikre en indtægtsudvikling, som kan følge med inflation og lønregulering.

Forslaget om at fritage de studerende var begrundet i, at bestyrelsen ønsker at knytte de studerende tættere til foreningen tidligt i deres forløb, sådan at foreningen, også når de bliver færdiguddannede, kan hjælpe dem over i en ansættelse efter Organistoverenskomsten. Der har været flere problematiske overgangssager, og det håber bestyrelsen at kunne imødegå.

Dirigenten åbnede herefter for spørgsmål.

Et medlem spurgte, hvor man bliver placeret kontingentmæssigt, hvis man er studerende og samtidig har en stilling.

Louis Torp svarede, at studerende i stilling – i lighed med den nuværende praksis – kan være indmeldt i Organistforeningen, hvor de hører til kontingentgruppen for studerende. Foreningen henviser derudover til Dansk Kirkemusiker Forening for et fagforeningsmedlemskab, da man som studerende stadig er omfattet af organisationsaftalen for kirkemusikere, og her har Dansk Kirkemusikerforeningen forhandlingsretten.

Et andet medlem spurgte, hvad der gælder for pensionister, som er ansat.

Louis Torp svarede, at pensionister med ansættelse betragtes som aktive i arbejdsmarkedssammenhæng, og dermed betaler de kontingent efter deres stillingsstørrelse.

Et tredje medlem spurgte, hvad der ligger bag den måde, hvorpå timeantal er fordelt i kontingentgrupperne, og hvordan det svarer overens med beløbssatserne.

Louis Torp svarede, at opdelingen er historisk betinget. Den henfører sig til de kvoter, man i sin tid, før overgangen til overenskomst, blev ansat på. Hvis man f.eks. var ansat på 85 procent (31,5 timer) eller mere, var man i den gruppe, der svarede det højeste kontingent.

Foreningen har ved efterfølgende kontingentstigninger ikke foretaget ændringer mellem de enkelte kontingentgrupper forholdsmæssigt. Kontingentet for de enkelte grupper er blot fremskrevet med den procentsats, man nu har truffet beslutning om på generalforsamlingen.

Et fjerde medlem spurgte, om man som studerende kan være medlem gennem hele sin studietid.

Louis Torp fortalte, at man kan man være medlem som studerende fra det tidspunkt, hvor man påbegynder sin uddannelse på kirkemusikskolen.

Næstformand Knud Damgaard Andersen præciserede, at det gælder KMOK-uddannelsen, ikke basisforløbet, som er at betragte som en forskole.

Herefter var der ikke flere bemærkninger, og bestyrelsens forslag til kontingentændringer blev godkendt.

5. Valg til bestyrelsen

Herefter fulgte valg til bestyrelsen. Knud Damgaard Andersen og Karin Bitsch Antonsen var begge genopstillet af bestyrelsen.

Lisbeth Risager Gerdes var også på valg, men havde ikke ønsket genopstilling. Bestyrelsen havde på forhånd meddelt, at den til den ledige plads ville opstille Anders Olesen, organist ved Gauerslund og Brejning Kirker samt tillidsrepræsentant i Haderslev Stift.

Da der ikke var indkommet andre forslag til kandidater til bestyrelsen, blev alle tre opstillede kandidater valgt uden afstemning.

Anders Olesen præsenterede herefter sig selv. Han tilkendegav, at spørgsmål om løn og arbejdsvilkår optager ham meget. At der er mangel på organister, mener han, bør afspejle sig i, at stillingerne bliver mere og mere attraktive.

6. Valg af suppleanter

Formanden tog herefter ordet og meddelte, at bestyrelsesmedlem Teresemarie Lisiux, som ikke var på valg, havde ønsket at udtræde af bestyrelsen til 1. juni 2026. Derfor ville den, der blev valgt som førstesuppleant, indtræde i bestyrelsen i resten af Teresemaries valgperiode.

Dirigenten fortalte, at bestyrelsen som førstesuppleant ønskede at opstille Mette Bredthauer (ikke til stede på generalforsamlingen). Mette har tidligere været medlem af bestyrelsen. Som andensuppleant opstillede bestyrelsen Antonia Blaser, organist i Rinkenæs Sogn.

Efter vedtægten skal der på generalforsamlingen ikke vælges flere suppleanter end en første- og en andensuppleant, heller ikke når man er bekendt med, at førstesuppleanten træder direkte ind i bestyrelsen per 1. juni.

Der var ingen andre, der opstillede til suppleantvalget. Mette Bredthauer blev derfor valgt som førstesuppleant, og Antonia Blaser som andensuppleant.

7. Indkomne forslag

Da der ikke var indkommet yderligere forslag til behandling, bortfaldt punkt 7 på dagsordenen.

8. Eventuelt

Et medlem fortalte, at han gennem mange år har erfaret, at det kan være svært at finde organistvikar eller kirkesanger. Han har derfor udviklet hjemmesiden kivik.dk, hvor man hurtigt og let kan finde en vikar. Som musiker kan man oprette sig gratis, mens sogne kan købe en sogneprofil og bedemænd en bedemandsprofil. Arbejdsgiverne kan lave opslag om vikarjob, mens arbejdstagerne kan søge eller få notifikationer om nye vikarjobs i et nærmere valgt geografisk område.

Lokale lønforhandlinger
Et andet medlem kommenterede fremgangsmåden for de årlige lønforhandlinger og foreslog en ”prikkeordning”, hvor nogen siger, at nu er det din tur til at søge kvalifikationstillæg – så man ikke selv behøver at spekulere på, om man nu er mere værd end naboorganisten.

Formanden svarede, at man altid er tilstrækkeligt meget værd til at bede om lønforhandling. Man skal ikke holde sig tilbage, særligt ikke hvis det er nogle år siden, man sidst har søgt. Hun anbefalede, at man med jævne mellemrum afklarer med sig selv, om man faktisk gjort en god indsats, og/eller om man har fået nye kompetencer eller arbejdsopgaver. Hun henviste også til, at man altid kan vende sagen med en tillidsrepræsentant. Begrundelser for et løntillæg kan i øvrigt også være fleksibilitet, vedholdenhed, fastholdelse osv.

Formanden tilføjede, at Organistforeningens opgørelser over resultaterne år for år dokumenterer, at det faktisk betaler sig at søge, og at foreningen over årene har kunnet se reelle fremskridt i resultaterne.

Louis Torp fortalte, at Organistforeningen bruger mange ressourcer på lønforhandlinger, både i forbindelse med nyansættelser og i processen med de årlige lønforhandlinger, som foreningen plejer at indkalde til i løbet af juni måned. Hen over det meste af sommeren kan medlemmerne så udfylde det oplysningsskema, som ligger til grund for arbejdet. Herefter gennemgås de enkelte skemaer af tillidsrepræsentanterne.

Det er i den sammenhæng af stor værdi at ligge inde med en lønstatistik, som er så præcis som muligt. Foreningen mangler dog fortsat løndata fra en del medlemmer, og Louis Torp beder derfor dem, der ikke allerede har gjort det, om at opdatere deres lønoplysninger via ”Min side”-linket på foreningens hjemmeside.

For sekretariatet er det en uoverkommelig administrativ opgave at vedligeholde et fuldstændigt overblik over alle organister i stiftet og deres lønforhold. Foreningen har heller ikke ressourcer til løbende at kigge på de enkelte medlemmers lønsedler for at kunne sige, hvornår det er tid til at søge om lønforhøjelse. Derfor er der brug for medlemmernes hjælp (oplysningsskema og vedligeholdelse af oplysninger om løn- og ansættelsesforhold).

Anders Olesen beklagede, at der i Haderslev Stift, hvor han er TR, næsten igen ansøgninger var om lønforhandling i 2025. Han anførte, at hvis man er det mindste i tvivl, om man får en fornuftig løn, opfordres man som medlem til at ringe til ens TR, så man sammen kan gennemgå erfaring, kurser, eventuelle andre uddannelser osv. for at finde det rigtige lønniveau. Det er heller ikke farligt at sende et billede af sin lønseddel. Han mindede også om, at man ikke skal være bekymret for at forhandle med menighedsrådet – det er dét, man har foreningen til at ordne for én.

Inger Marie Riis, tillidsrepræsentant i Helsingør og Københavns Stifter, fremførte, at hvis man aldrig søger, er man sådan set med til at holde gennemsnittet i organisternes lønninger nede og på den måde medvirke til, at alle får en ringere løn.

Hans Henrik, konsulent i Organistforeningen, mente på baggrund af egne erfaringer, at det nok er mest hensigtsmæssigt at fortsætte med den nuværende fremgangsmåde frem for den foreslåede ”prikkeordning”.

Medlemmet, som havde bragt emnet op, indskød, at en DOKS’er ved vedkommendes nabokirke groft sagt får en 50 procent højere løn for det samme arbejde som hende.

Formanden svarede, at man som organist modtager en grundløn efter, hvilken uddannelse man har. Hun udtrykte forståelse for, at man kan tænke, at man da egentlig laver det samme som er DOKS’er – men man må også anerkende, at der er forskel på uddannelsesniveau.

Et medlem foreslog at oprette et regneark, hvori alle medlemmer, som ville, kunne anføre deres løn. Det kunne give et overblik til gavn for TR.

Louis Torp svarede, at der er flere ting i støbeskeen i forhold til at kunne arbejde bedre med løn. Ud over den nye selvbetjening, hvori medlemmer opfordres til at holde deres oplysninger opdaterede, har foreningen mulighed for at indhente løndata fra de enkelte menighedsråd i henhold til rammeaftalen om ny løn. Det sidste er dog temmelig omstændeligt.

Foreningen er i dialog med Kirkeministeriet om muligheden for, at lønoplysninger gives direkte fra FLØS til tillidsrepræsentanten. Dette findes der et eksempel på fra et stift, hvor foreningen faktisk har fået lønoplysninger på alle organister, hvorved der kan skabes et fuldstændigt overblik over alle ansatte og deres respektive lønindplacering.

Aflønning af løse vikarer
Et medlem spurgte – med henvisning til praksiserfaringer fra anden branche – hvorfor man som fagforening kun anbefaler 3,5 timers aflønning og ikke minimum 4 timer, når man som vikar bliver indkaldt til en kirkelig handling.

Louis Torp svarede, at han kunne se god fornuft i spørgsmålet. Det kunne også have givet mening i forbindelse med den overenskomstaftalte vikarordning fra forhandlingerne i 2024 at have aftalt en minimumsgrænse, men principielt er rammerne for aftale om tidsforbrug altså fortsat helt åbne. Sekretariatslederen lovede at tage spørgsmålet med til videre overvejelse.

Afslutning og tak
Herefter var der ikke flere, som ønskede ordet, at dirigenten takkede for god ro og orden.

Afslutningsvis tog formanden på bestyrelsens vegne afsked med de to bestyrelsesmedlemmer, Lisbeth Risager Gerdes og Teresemarie Lisiux. Førstnævnte har ydet en flittig indsats, særligt i redaktionsudvalget og i stævneudvalget, og sidstnævnte har blandt andet repræsenteret foreningen i Orgelklubben og har med stor interesse fungeret som formand for fonden bag Kirsten Skau Pedersens Rejselegat for Organister, som administreres af Organistforeningen.