Geografisk fleksibilitet (tjenestemand)2021-03-05T15:49:14+01:00

Geografisk fleksibilitet for tjenestemænd

Tjenestemændenes forpligtelser til at gøre tjeneste hos andre ansættelsesmyndigheder er beskrevet i Tjenestemandslovens § 41 og 42.

§ 41. En tjenestemand i folkekirken har pligt til i stedet for eller i forbindelse med tjeneste i sin egen stilling at gøre midlertidig tjeneste i en stilling, der er sideordnet med eller højere end hans egen.

§ 42. En tjenestemand i folkekirken har pligt til at underkaste sig sådanne forandringer i hans tjenesteforretningers og ansættelsesområdes omfang og beskaffenhed, der ikke ændrer tjenestens karakter, og som ikke medfører, at stillingen ikke længere kan anses for passende for ham.

§ 41 taler om midlertidige tjenester, hvor man forpligtes til at gøre tjeneste, fx i forbindelse med sygdom m.v. Der er i bestemmelsen ingen krav om særlige varsler.

Forandringer efter § 42 er som udgangspunkt en permanent ordning, som medfører ændringer i ansættelsesvilkårene. Sådanne ændringer skal tjenestemanden efter § 42 acceptere, forudsat at stillingen fortsat kan anses for passende
Tjenestemanden skal høres om ændringer efter § 42 i medfør af Ansættelsesloven § 23, stk. 2.

tjenestemændene har på samme måde som overenskomstansatte krav på en 5-dages arbejdsuge og krav på en måneds varsel for fastlæggelsen af flydende fridage og friweekender. Det følger af Cirkulæreskrivelse om fridagsregler for tjenestemænd ved folkekirkens kirker og kirkegårde m.fl.

Det er en god ide, at lade de tjenestemændene følge de samme planlægningsrammer, som gælder for de overenskomstansatte i forbindelse med den geografiske fleksibilitet.

Se hele Organistforeningens notat om geografisk fleksibilitet.

ARTIKLER OM GEOGRAFISK FLEKSIBILITET

Go to Top