Medlemsfordele i Organistforeningen
Der er mange fordele ved at være medlem af Organistforeningen. Ud over de primære fordele får du en række medlemstilbud via vores samarbejdspartnere.
Vi er en OK-mærket fagforening
Hos Organistforeningen er du medlem af en overenskomstbærende fagforening, som aktivt bidrager til et stærkt og velordnet arbejdsmarked i Danmark. Som medlem får du adgang til rådgivning og vejledning om ansættelse, arbejdsskader, arbejdsmiljø mm. hos foreningens sekretariat eller ved en tillidsrepræsentant. Foreningen forestår lønforhandlinger i tæt samarbejde med det enkelte medlem og på basis af lønstatistik og indgående kendskab til løndannelsen på det folkekirkelige arbejdsmarked. Læs mere
Kom med på organiststævne
Som medlem kan du deltage i vores årlige stævne, der giver dig inspiration til det kirkemusikalske arbejde, føling med din fagforening og et stærkere fællesskab mellem PO/KMOK’ere. Der er altid spændende koncerter og relevante kirkemusikalske emner på programmet, og et vigtigt punkt er naturligvis foreningens generalforsamling. Læs mere
Modtag Organistforeningens medlemsblad
Som medlem modtager du fagbladet Organist.org seks gange årligt i din postkasse. Bladet indeholder vigtige informationer fra foreningen og sætter fokus på emner af betydning for dine ansættelsesvilkår og dit arbejdsmiljø. Der er også anmeldelser af væsentlige nye udgivelser samt anden inspiration til det kirkemusikalske arbejde. Se bladet her
Lån & Spar Bank
Som medlem af en organisation under CO10 er du med til at eje Lån & Spar. Derfor kan du som medlem få adgang til en række fordele i banken – bl.a. gratis betalingskort og Danmarks højeste rente på lønkontoen, hvis du samler din økonomi i Lån & Spar (dog undtagen eksisterende realkreditlån). Du får en personlig rådgiver, som giver et overblik over dine muligheder. Læs mere
TJM Forsikring
Som medlem af Organistforeningen kan du og din familie få billige forsikringer i TJM Forsikring; også dine voksne børn, hvis du selv er kunde. TJM Forsikring tilbyder alle de forsikringer, du typisk har brug for. Flere af dem er kåret som Bedst i test, bl.a. den samlede forsikringspakke med indbo-, hus-, bil-, og ulykkesforsikring. Læs mere om TJM Forsikring
Ferieboliger i Interesseforeningen
Som medlem af Organistforeningen og samtidig kunde hos TJM Forsikring har du chancer for at leje en feriebolig i Interesseforeningens afd. 12 til en særdeles fornuftig pris. De attraktive lejemål i bl.a. Berlin og Toscana fordeles efter et lodtrækningsprincip. Desuden kan du (måske) via afd. 17 booke en feriebolig, typisk uden for sæsonen. Læs mere her
PFA Helbredssikring
Med PFA Helbredssikring har du mulighed for at få hjælp til behandling eller udredning, hvis du har gener, bliver syg eller kommer til skade. PFA Helbredssikring dækker blandt andet behandling hos en psykolog eller en kiropraktor. For et beskedent beløb kan du også tilmelde din ægtefælle/partner/samlever eller dine børn. Læs mere om helbredssikring
Forenede Gruppeliv
Du har mulighed for at tegne en gruppelivsforsikring hos Forenede Gruppeliv. Det er en forsikring, som giver en kontant udbetaling til dig eller dine efterladte, hvis du mister din erhvervsevne, får en kritisk sygdom eller dør. Læs mere om gruppelivsforsikring via dette link.
Hvis du vil oprette en Gruppelivsaftale hos FG, kan du gøre det her
Forbrugsforeningen
Spar penge på det du alligevel køber. Som medlem hos os kan du blive medlem af Forbrugsforeningen og optjene bonus, når du betaler med dit forbrugsforeningskort i ca. 4.000 butikker, restauranter og webshops og ferieaktører, f.eks. Imerco, Silvan, UnoX, Landal og FolkeFerie.dk. Hvert år i december udbetales bonussen til din medlemskonto. Læs mere
Tjenestemændenes Låneforening
Tjenestemændenes Låneforening yder uspecificerede lån med sikkerhed i din lønudbetaling. Lånene kan derfor oprettes uden gebyrer og med en rente, som er blandt markedets laveste på forbrugslån. Du kan låne op til en halv årsløn, og betale tilbage over en periode på op til otte år (og du behøver ikke være tjenestemand). Læs mere