Skimmelsvamp i kirker og sognehuse
Vejledning: Håndtering af skimmelsvamp
Folkekirkens Arbejdsmiljøråd har udviklet en vejledning i, hvordan man håndterer problemer med skimmelsvamp i kirker og andre bygninger. Skimmelsvamp er tegn på, at der er noget galt med bygningskonstruktionen, eller at brugen af bygningen ikke er hensigtsmæssig. Skimmelsvamp går ikke væk af sig selv, derfor er det vigtigt at reagere, når mistanken opstår. Desuden bliver nogle menneskers helbred påvirket af skimmelsvamp.
Kvantitativ undersøgelse af problemet
Fire ud af fem menighedsråd i sogne, hvor der i kirken eller eventuelt sognehuset har været problemer med skimmelsvamp, har ifølge deres organister og kirkesangere løst problemet nogenlunde eller meget godt. Det viser en resultaterne af en fælles spørgeskemaundersøgelse gennemført af DOKS, Organistforeningen og Dansk Kirkemusiker Forening i februar 2025.
Tema-nummer om skimmelsvamp
Tilbage i december 2012 bragte PO-bladet et 12 sider langt temanummer om skimmelsvamp. Langt de fleste af de pointer og erfaringer, som bliver fremhævet dér, har fortsat relevans. Som det fremgår, er var der blandt orgelbyggerfirmaer og rådgivere ikke nødvendigvis enighed om, hvordan skimmelsvamp i et orgel bedst forebygges og bekæmpes – for eksempel hvad angår de såkaldte ozonlamper. Dette gælder, så vidt vi ved, stadig.
Se temaet om skimmelsvamp i orglet

